Gamle støvsugere kan noget, de nye ikke kan, mener Nicole Kiel Broch, der har været omgivet af støvsugere hele sit liv og nu tager kampen op mod de store elektronikkæder med et nyt koncept for retrostøvsugere.

Pressefoto Støvsugerbanden

Hun er tredje generation i den familieejede virksomhed Støvsugerbanden, og nu har hun vendt det hele på hovedet og sat sig for at istandsætte og videresælge gamle modeller fremfor nyt.

– Jeg står med en virksomhed, der har solgt støvsugere i mere end tres år, men vi har også repareret dem løbende. Den erfaring trækker vi på nu i forbindelse med lanceringen at et nyt koncept med istandsatte, brugte støvsugere. Vi vil stadig have nyt i forretningerne, men vi skal mere og mere over mod de brugte, siger Nicole Kiel Broch, der overtog virksomheden Støvsugerbanden efter sin far, der overtog den fra sin, som startede det hele i 1962 og nu har tilføjet et helt nyt ben til virksomheden med salg af brugte støvsugere.

En gammel model med flere watt
De brugte støvsugere skal med tiden blive en tiltagende større del af forretningen. De har nemlig noget, der ikke kan genskabes på nye maskiner i dag. Siden 2017 har motoreffekten på nye støvsugere ikke måttet overstige 900 Watt grundet et EU-direktiv med formålet at nedsætte energiforbruget. Men med færre Watt kommer også en dårligere sugeevne – og det har givet en der stor efterspørgsel på de ældre maskiner de senere år, forklarer Nicole Kiel Broch:

– Vores mission med at restaurere brugte støvsugere i topkvalitet er at forlænge deres levetid og således reducere den miljømæssige påvirkning ved at gøre behovet for nyt mindre. Men mange ældre modeller har også større motorer, og det er noget af det, vores kunder efterspørger, fordi de simpelthen suger bedre. Det, der miljømæssigt bliver sparret på at genanvende fremfor at producere nyt, kompenserer absolut for de flere Watt i de gamle maskiner.

Specialviden bor i medarbejderne
Det er ikke Gud og hver mand, der kan reparere og istandsætte en gammel Nilfisk. Støvsugerbanden har værksteder flere af deres butikker, og det største ligger i Lyngby, hvor en uddannet maskinreparatør står i spidsen.

– Vores ekspertviden er grunden til, at vi stadig er her 60 år senere. Den viden er i vores medarbejdere, og derfor er de vores vigtigste aktiver, siger Nicole Kiel Broch, der ikke lægger skjul på, at det derfor også har været hårdt at tage beslutningen om at lukke et par af butikkerne.

– Jeg har altid prioriteret butikkerne højt, men under corona har vi som så mange andre været nødt til også at sætte fokus på vores webshop. Det er det gode, der er kommet ud af de år, kan man sige, for nethandel er en uundgåelig del af fremtiden, lyder det fra Nicole Kiel Broch, der både har det nye genbrugskoncept i den første butik på Frederiksberg og på nettet på det nye site brugtstovsuger.dk, hvor tanken er, at konceptet især skal vokse sig stort.

Støvsugerbanden er en danskejet familievirksomhed, der forhandler en lang række anerkendte støvsugerbrands og alt i tilbehør. Firmaet blev grundlagt i 1962 og har i dag fem butikker, en erhvervsafdeling samt webbutik. www.stov.dk og brigtstovsuger.dk