Står du for at skulle arrangere en festlig begivenhed?
Hvis det er ved at være tid til at samle venner, familie eller kolleger til en uforglemmelig aften fyldt med hygge og god mad i skønne omgivelser, så overvej at lægge festligheden i Chayas pragtfulde orangeri, Paradehuset!
Du kender sikkert allerede tehuset Chaya fra Lyngby Hovedgade og fra Jægersborg Allé i Charlottenlund, og måske kender du også deres smukke Dronning Louises Tehus i Bernstorffparken… Men ved du også, at Chaya er forpagter af det smukkeste orangeri, Paradehuset, som du kan booke til festlige sammenkomster?
Chaya oplyser:
“Paradehuset er en sand perle i vores smukke omgivelser. Med sine imponerende glasvinduer og romantiske atmosfære giver det den perfekte ramme for en sensommerfest. Fra solnedgangen og ind til midnat vil vores orangeri være oplyst af blødt lys og fyldt med liv og glæde.”
Paradehuset kan du leje og så selv stå for mad og drikke, men du kan også vælge i stedet at lade Chaya hjælpe med at arrangere det hele, så du selv kan læne dig tilbage og blot nyde festen. Der tilbydes forskellige menuer, så der er noget for enhver smag, og Chaya sørger også gerne for vegetariske og veganske valgmuligheder.
Hvis du er interesseret i at høre mere om muligheden for leje af Paradehuset, er du velkommen til at læse mere her eller kontakte Chaya på info@chaya.dk.