Mange moderne mennesker lider af uro i sindet, også kaldet tankemylder. De har svært ved at fokusere og koncentrere sig i skolen eller på deres arbejde, og det er måske svært at falde i søvn.
Andre lider af diverse fobier eller skrække, som kan være meget begrænsende og måske ligefrem invaliderende. Hos Eva Gade Hypnose og Coaching får de behandlingen og redskaberne til at ændre deres liv.
Eva Gade har en baggrund som gymnasielærer og har ydermere erfaring fra det private erhvervsliv.
”Psykologi og personlig udvikling har altid interesseret mig meget, og jeg besluttede mig for nogle år siden for at søge nye udfordringer. Først valgte jeg at tage en lifecoach-uddannelse fra Expand, og da den gav mig blod på tanden, uddannede jeg mig først videre til NLP- og hypnoterapeut og derefter master Hypnoterapeut og NLP-master – begge dele på Hypnoseskolen i København, fortæller hun.
Eva Gade er ydermere uddannet mindfulness instruktør, åndedrætstræner og stressspecialist.