Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 05.06.2023-13.06.2023

v

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 17-årig blev kl. 16.34 sigtet for et butikstyveri i Lyngby Storcenter i Kgs. Lyngby. De sociale myndigheder er underrettet.

Hærværk, Lyngby-Taarbæk

Søndag morgen kl. 8.50 fik politiet en anmeldelse fra en 32-årig mand, som oplyste, at han havde været i hundeskoven i Geelsskov med sin hund. Hunden var løs, men da anmelder opdagede, at den løber, der kom imod dem, havde vandrestave i hånden, valgte han at tage hunden i snor. Hunden var blev forskrækket og gøede af løberen, der så slog hunden i hovedet med stavene med det resultat, at hunden blev ramt i højre øje så voldsomt, at det blødte. Anmelder kunne ikke stoppe manden.

Ikke alt, der glimter, Kgs. Lyngby

I løbet af weekenden har der været indbrud i et kontorfællesskab på Lyngby Hovedgade. Flere virksomheder har haft ubudne gæster, og fra Vitus Guld er der således stjålet diverse udstillingssmykker uden værdi.

Røveri mod forretninger, Lyngby-Taarbæk

På Dyrehavsbakken blev en 35-årig mand anholdt søndag eftermiddag kl. 14.28, mistænkt for at stjæle en større antal mønter fra 4 spillemaskiner ved at bryde dem op med en skruetrækker. Ejer af stedet havde set det på videoovervågning og taget kontakt til personen, hvorefter der opstod noget tumult, og ejeren fik et slag i hovedet. Den mistænkte løb efterfølgende fra stedet, men blev tilbageholdt af anden person.

Trafikuheld på Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød

En 49-årig mand fra Frederiksværk kom søndag kl. 21.43 over i modsatte vejbane på Hillerødmotorvejens forlængelse, hvorved han snittede en 59-årig kvindelige billist fra Kgs. Lyngby og derefter kørte frontalt ind i en 32-årig kvindelig bilist. To personer blev kørt hospitalet for at blive behandlet for mindre skader.

v

Foto: ABW