Bliv klogere på, hvad en SKP laver
Vi fik på redaktionen et dybere indblik i, hvad det egentlig er, en såkaldt “SKP” (støtte-kontakt-person) laver, da tidligere sygeplejerske og nu psykoterapeut Susanne vom Brauke sendte os lidt om, hvad det er, hun har med at gøre i sin rolle som SKP – en rolle hun udfylder, når hun ikke passer sin egen terapeutvirksomhed “Samtaler i det fri”. Det vil vi gerne dele!
Susanne vom Brauke skriver følgende:
“Jeg arbejder ved siden af min egen terapeutvirksomhed som støtte-kontakt-person (SKP) for to unge piger med flygtningebaggrund.
SKP’ere er forankrede i kommunen, og for mig er det min første ansættelse i en kommune. Det har slået mig, hvor mange personer, der er involverede i en familie, hvor der er problemer.Der er selvfølgelig – som for alle børn – lærerne i de to pigers klasser, foruden en såkaldt basislærer, som står for undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden er der selvfølgelig et skiftende antal pædagoger i SFO og klub. Bliver problemerne i skolen alvorlige nok, bliver der også brug for, at skolens afdelingsleder inddrages.
Når der som her bliver behov for en ekstra indsats i familien og dermed tilkobling af en SKP, slutter denne person sig til persongalleriet omkring pigerne. Og dermed selvfølgelig også den opdragsgivende sagsbehandler – eller faktisk flere, idet sagsbehandlerne ofte er ret unge og dermed også oftere skifter job, går på barsel eller videreuddanner sig, hvorved der kommer en ny. Er pigerne uheldige, gælder det samme SKP’en, og der kommer en ny. Oftest opstår der i sådanne sager også behov for en udredning af barnet. Dette finder sted i PPR-regi, dvs skolens psykolog kommer til. I sværere tilfælde kan der blive behov for viderehenvisning til børnepsykiatrien, som igen byder på nye mennesker.
Moren til de to piger skal – foruden at være mor – selvfølgelig også opfylde landets krav om danskundervisning og job, hvilket hun gør. Men jeg forstår godt, at hun, med sit ikke helt gode dansk, kommer til kort overfor den strøm af informationer om hendes børn, alle disse velmenende mennesker deler med hende på flere kanaler. For slet ikke at tale om pigerne, som jo skal forholde sig til mindst 3-4 lærere hver, et antal pædagoger, en (eller flere) sagsbehandlere, en (eller flere) SKP’er, en skolepsykolog samt evt. sidenhen en ny psykolog i behandlingspsykiatrien – og så selvfølgelig deres mor, som er så belastet af de tab, hun har med sig, samt de mange krav, der stilles til hende, at hun har svært ved at fastholde relationen til sine børn.
Det er her, jeg som SKP kommer ind i billedet – og hvor snebolden faktisk tager fart. Det er velkendt viden, at det vigtigste element i alt socialt arbejde er den mellemmenneskelige relation. Og den har, som det ses, trange kår i det system, vi har bygget op for at hjælpe børn med problemer. For desværre består systemet af så mange personer, at det allervigtigste element, relationen, går tabt.”
Du kan læse meget mere om Susanne vom Brauke og “Samtaler i det fri” her. Se også Susannes eget website her.
