Søndag den 16. juli kl. 16.00 er det cirkustid i Lyngby

Endelig er det atter tid til sommerens mange cirkusforestillinger rundt omkring på Skælland og øerne. Og selvfølgelig skal børnene og/eller børnebørnene med i Cirkus Arena igen i år, for er der noget så festligt for både unge og ældre som en tur i cirkus? Oven i købet har Cirkus Arena hævet niveauet for artisteri og byder atter succes-duoen Bubber og Julie tilbage i manegen!

Cirkus Arena skriver følgende:

“Sammen med Bubber og Julie vil I opleve prisbelønnede verdensartister, smukke heste og duften af savsmuld – dét er rigtig cirkus!

Oplev den verdensberømte jonglør Michael Ferreri, som har sat flere verdensrekorder i Guinness World Records for sin evne til at holde mange bolde i luften – selv når lyset går ud. Glæd dig også til at blive imponeret af Steven Ferreri, som er en af de hurtigste til at gå på line.

Højt oppe i teltets kuppel vil du kunne se linedansergruppen Ortiz, som både cykler, springer og balancerer på hinandens skuldre som en 7-mands pyramide – på den højt udspændte line. Den balancerende trup Ortiz skal også udføre det farefulde artistnummer ‘dødshjulet’, hvor artisterne løber både indeni og udenpå to store roterende hjul. Der er ikke plads til fejltrin.

Oplev cirkusverdenens stærkeste par Duo Costache, når de svinger rundt i teltets top og bær hinanden med tænderne, se smuk akrobatik og nyd Julie Berthelsens skønne sangstemme.

I 2023 får vi også besøg af Cirkus Arenas husklovn Jimmy Folco, og ikke mindst den nervepirrende knivkaster og den imponerende tryllekunstner, der har fantasifulde tricks i ærmet. Der bliver masser at tale om bagefter!”

Billetter

Cirkusforestillingen varer ca. 2,5 time, og der er virkelig lagt i ovnen til, at hele familien kan samles til en morsom og livsbekræftende oplevelse, når cirkus kommer til Firskovvej i Lyngby den 16. juli 2023! Se hele Cirkus Arenas turplan og køb billetter her.

 

Foto: Cirkus Arena. Pressefoto.