Af Susanne vom Braucke, psykoterapeut og sygeplejerske
Jeg er for tiden støttekontaktperson for en ukrainsk familie med tre børn, og jeg kan på nærmeste hold se ukrainsk børneopdragelse.
Ja, tingene er af og til kaotiske – det er derfor, jeg er der – men helt overordnet er der faktisk en større tiltro til, at børn kan noget selv, og det forventes af dem, at de gør det.
Vi var på skovtur sammen. Far havde taget en håndøkse med, som alle tre børn fik afprøvet og håndterede fint ift deres alder. Og ingen voksne sagde ”pas nu på” eller ”lad nu være”. I stedet var der en tro på, at de selvfølgelig kunne bruge den. Ligesom den seksårige selvfølgelig selv tager sko på og snører dem – han skal jo snart i skole! Og alle bærer deres egen skoletaske.
Til forskel fra dette har jeg set mange danske børn være omgivet af rigtig mange velmenende og bekymrede voksne, som hjælper og støtter – hele tiden. Og måske får signaleret ”du kan ikke selv, jeg må hjælpe dig”.
Hvem mon ender med det største selvværd?
Samtaler i det fri – terapi i bevægelse – Samtaler i det fri
