🐣
4 skønne påskeæg 🥚
Solen lader vente på sig, men trods det, så står påsken for døren! Vi håber påsken byder på lidt mere varme, så du kan få solstråler i ansigtet, frakken af kroppen og vin i koppen – hvis du altså drikker som en ægte italiener! Jagten på de gode påskevine er i gang, og vi foreslår, at der skal trækkes italienske vine op her i påsken. Italien er nok den mest populære producent af vin i Danmark, hvor man også får meget for pengene, da man opnår masser af smag og en forfinet modenhed gennem hele landet. De sydlige regioner er selvfølgelig varmere end de nordlige, hvilket giver en mere frugtig og bagt stil med mindre syre, men med endnu større koncentration i smagen.
Man laver det hele i Italien – men i dag har vi udvalgt tre italienske rødvine og en enkelt hvid, som alle kan være med på. De koster nemlig alle under 100 kr.!
Bacio Silente
Syditalien
Lavet på Sangiovese, Montepulciano og Primitivo.
Flot mørk rubinrød farve. Fin og elegant duft af kirsebær, blommer, lys chokolade og et lille strejf af mint. God fylde i munden med en fin lethed og elegance. Derudover har vinen en dyb, fyldig og lang smag.
Barbera L’uomo Calvo Vino
2016 Produttori di Govone
Herlig vin fra Piemonte! Lavet på de klassiske lokale druer, Barbera, Nebbiolo og Dolcetto, som har fået 3 måneders fadlagring. Resultatet er virkelig imponerende, og du får her en vin med masser af karakter og charme.
Barbera d’Alba Monarca, Terre Sabaude
2020 Produttori di Govone
Fra markerne omkring slottet, Sabaude, kommer druerne til denne vin. Håndplukket og sorteret, så kun de allerbedste bliver brugt.
Duft af modne mørke bær og blommer. Smagen har ydermere fine noter af urter og et strejf af peber i eftersmagen.
Falesco Poggio dei Gelsi Cotarella
2021 Lazio
Karakterfuld hvidvin fra producenten, Falesco!
Meget direkte i duften, med noter af abrikos og gul fersken, samt et strejf af kamille. Vinen er meget velsmagende og har stor balance mellem dens fyldige frugt og syren. Eftersmagen er kompleks og behagelig.
Du kan glæde dig til i morgen, hvor vi sender en mail med en række spiritus, som du skal have klar her i påsken! 🥃
Holte Vinlager