Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2023/03/16-2023/03/28.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Butikstyveri, Hørsholm
En 17-årig ung kvinde fra Kgs. Lyngby blev kl. 17.19 taget for butikstyveri i Normal i Hørsholm Midtpunkt i Hørsholm.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 36-årig udenlandsk mand blev onsdag kl. 14.19 taget for butikstyveri i Meny på Lyngby Hovedgade, hvor han havde forsøgt at stjæle flere flasker vin og en pakke vitaminpiller.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 59-årig kvinde fra Søborg blev kl. 12.56 sigtet for butikstyveri i Magasin i Kgs. Lyngby. Den 59-årige kvinde fjernede alarmen fra de stjålne genstande ved hjælp af en medbragt bidetang.
Kørte bil i frakendelsestiden, Kgs. Lyngby
En 31-årig mand fra København blev klokken 11.31 standset, da han kom kørende ad Klampenborgvej. Her blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere var blevet frakendt sin førerret og denne frakendelse stadig var gældende.
Mindreårig taget for butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 14-årig pige fra Dyssegård blev mandag kl. 11.43 taget for butikstyveri i Normal i Lyngby Storcenter, hvor hun havde stjålet kosmetikprodukter. Pigens værger og de sociale myndigheder er blevet kontaktet.
Minigraver stjålet fra byggeplads, Kgs. Lyngby
Mellem fredag d. 24 kl. 14.00 og mandag d. 27 kl. 06.30 er der blevet stjålet en mini gravemaskine, der via GPS blev sporet til en adresse i Jylland. En patrulje fandt senere den stjålne gravemaskine på adressen.
Mistænkelige mænd luskede rundt, Virum
Onsdag eftermiddag klokken 14.25 ringede en borger til politiet og fortalte, at to mistænkelige mænd luskede rundt på Kløverbakken, hvor de kiggede ind i haverne. En patrulje kørte til stedet for at finde de to mænd, som blev beskrevet som 25-30 år, østeuropæiske af udseende og iført sort arbejdshøj og sorte huer. Den ene havde tillige en neongrøn refleks-/arbejdsvest på. Mændene var god ikke at se i området.
Overfaldt på vej hjem, Farum
En 48-årig mand fra København blev torsdag kl. 19.55 overfaldet efter en kontrovers over en skraldepose på Nordvænget i Farum. Manden var på vej hjem fra Farum, da han blev overfaldet af den 42-årige gerningsmand, der tildelte ham flere slag i ansigtet. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Lyngby kl. 12.00.
Sigtet for narkokørsel, Helsinge
Klokken 11.25 blev en 27-årig mand fra Kgs. Lyngby standset, da han kom kørende ad Bymosevej. Her viste en narkometertest, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og den 27-årige blev derfor sigtet for narkokørsel. Han blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Blodprøven skal analyseres for at fastlægge den 27-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.
Stak af fra uheld, Kgs. Lyngby
Torsdag kl. 15.18 kørte en bil ind i autoværnet på Helsingørmotorvejen ved Kgs. Lyngby, hvorefter bilens fører valgte at flygte fra stedet. En 24-årig mand der er mistænkt for at have ført køretøjet blev senere fundet og sigtet.
Stjal høretelefoner i Føtex, Kgs. Lyngby
En 32-årig mand fra København begik torsdag kl. 16.41 butikstyveri i Føtex i Lyngby Storcenter, da han forlod forretningen med to sæt høretelefoner uden at betale for dem. Manden havde desuden også stjålet en taske fra Neye i storcenteret.
Stjal ølkasser med pant, Kgs. Lyngby
Klokken 16.24 kom en anmeldelse om, at en 33-årig lokal mand var gået ind i et pantrum i Meny på Lyngby Hovedgade og her havde stjålet flere ølkasser med tomme flasker, som han efterfølgende havde kørt gennem forretningens pantautomat. Manden nåede dog ikke at indløse pant-bonerne, inden han blev opdaget og kunne således udelukkende sigtes for tyveri.