NYTÅRSKONCERT. Virtuose violintoner i den wienske smeltedigel.

Wienermusikken er meget mere end de fejende valse, som alle kender og de fleste elsker. I årtier var byen et kulturelt samlingspunkt for hele Europa, og i dens musikliv kom dobbeltmonarkiets mangfoldighed til udtryk. Komponisterne lod sig inspirere af folkelige traditioner fra Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og ikke mindst fra de omvandrende sigøjnere.

Baltoppen LIVE inviterer i samarbejde med Måløv Musikforening til klassisk nytårskoncert.

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester byder på et festligt program under ledelse af Christian Schmiedescamp og med den unge stjerneviolinist Niklas Walentin som solist.

Læs mere om koncert og program her. Læs mere på begivenheden her. 

BILLETTER:
195,-: Normalpris
50,-: Børn og unge under 25 år
Nummererede siddepladser på stolerækker.
Varighed: 2 x ca. 45 minutter samt en pause

Foto ABW