Blandt Lyngby-Taarbæks 25823 husstande er genbrug blevet populært. I region Hovedstaden har 75 procent købt eller solgt brugt det seneste år. Krisen har givet genbruget et boost, forklarer forbrugerekspert.
Ifølge Den Blå Avis’ Genbrugsindeks er beboerne i region Hovedstaden gode til at handle brugt, og hele 75 procent har købt eller solgt brugt det seneste år. Den sjællandske hang til genbrug mærkes hos Hanstholm Køkken i Hellerup, der netop har lanceret et nyt koncept, hvor genbrug er i centrum.
– Vi kan helt klart mærke, at genbrug som koncept har fået et boost i krisetiden. Vores koncept med at genbruge de bevaringsværdige dele af det gamle køkken, når vi laver et nyt snedkerkøkken, er derfor også blevet rigtig godt modtaget, og i mange tilfælde kan vi bruge skelettet i det gamle køkken til at bygge ovenpå. Det handler om at holde liv i de gode ting i stedet for bare at skrotte dem, og det har flere fået øjnene op for, siger Christian Skjerk der er distriktschef i Hanstholm Køkken på Sjælland.
Krisen skubber bæredygtigheden
De stigende priser på både energi, brændstof og fødevarer skubber de bæredygtige alternativer frem, som for eksempel at upcycle et køkken frem for at købe et helt nyt, forklarer forbrugerekspert.
– Generelt er kriser altid katalysatorer for igangværende forbrugsadfærdsændringer. Hos upcyclingskoncepter står incitamenterne næsten i kø for, at de kan lykkes. Det er sandsynligvis billigere for forbrugerne, bedre for klimaet, og ressourceforbruget eller råvaremængden er mindre. Forbruget for forbrugets skyld er på vej i skraldespanden, siger Ole Storm Jørgensen, der er forbrugsekspert og lektor på Erhvervsakademi Dania.
Nye køkkener skal holde længere
Konceptet er udsprunget af en idé om mere bæredygtige køkkener ved at forlænge levetiden for et køkken generelt.
Ifølge en undersøgelse fra Bolius skifter danskerne køkken hvert 11. år og længe før, de fleste køkkener er slidt i bund, og det er langt fra bæredygtigt, mener Carsten Brunhøj Andersen, der er direktør for Hanstholm Køkken.
– Bæredygtighed er blevet in, og det går jo hånd i hånd med at upcycle et køkken fremfor at rive det hele ned. Men kvaliteten skal stadig være i orden, så det kan holde til at blive brugt i væsentligt længere tid end 11 år. Et snedkerkøkken holder i hvert fald tyve hvis ikke tredive år, før det måske kan trænge til at blive skiftet, lyder det fra Carsten Brunhøj Andersen.
Hos Hanstholm Køkken vurderer man, at et snedkerkøkken holder helt op til tredive år, før det trænger til en kærlig hånd, en upcycling eller en fuld udskiftning.
Hanstholm Køkken har mere end 50 års erfaring med at levere dansk snedkerhåndværk tilpasset unikke køkkener og produceret efter mål. Køkkenforhandleren har 14 butikker fordelt i landet, hvor kvalitet og det gode håndværk er sat i højsædet. Læs mere på www.hanstholm.com