Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2022/11/14-2022/11/22.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Voldstrusler mod cyklister, Gentofte

En 16-årig dreng og en 15-årig pige fra Strandvejen blev 19.12 passet op af en gruppe på 8 unge ved Lyngbyvej i Gentofte. En af de unge truede med at skyde den 16-årige dreng, hvis han ikke afleverede sin el-cykel. Drengen gik i panik og cyklede hastigt væk fra situationen, hvorefter han tilkaldte Politiet. En patrulje ankom kort tid efter til området, men kunne ikke finde gruppen af unge.

Butikstyveri fra Magasin, Lyngby

En 28-årig udenlandsk statsborger blev torsdag kl. 13.55 taget for butikstyveri i Magasin på Lyngby Hovedgade. Manden blev sigtet for butikstyveri.

Hash og kokain konfiskeret, Lyngby

En 26-årig mand fra Lyngby blev torsdag kl. 17.49 sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer efter en patrulje fandt ham i besiddelse af 2 klumper hash og en pose med kokain ved Lundetoftgårdsvej i Lyngby. Her mødte patruljen også en 21-årig fra Lyngby, der var i færd med at ryge en joint. Denne blev også konfiskeret og manden sigtet.

Knivstikkeri, Virum

To mænd på henholdsvis 18 og 19 år kom mandag aften omkring klokken 18.30 til skade ved et knivstikkeri på Grønnevej. De er begge uden for livsfare. Motivet til knivstikkeriet er endnu ikke fastlagt, men bunder formentlig i en uoverensstemmelse mellem sagens parter. Sagen er under efterforskning og Nordsjællands Politi vil gerne høre fra vidner, som bedes ringe 114. Der gives ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen for øjeblikket.

Konfiskeret joint, Lyngby

En 48-årig mand fra Lyngby fik torsdag kl. 18.44 konfiskeret en joint, da en patrulje kom forbi ham på Lundetoftegårdsvej i Lyngby, mens han var i gang med at ryge den. Manden blev sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer.

Mistede livet i trafikulykke, Kgs. Lyngby

En 51-årig kvinde mistede søndag formiddag livet i forbindelse med en trafikulykke i buslommen ved afkørsel 16 på Helsingørmotorvejen, hvor en 63-årig mand mistede herredømmet over sin bil og påkørte det busskur, hvor kvinden stod. Kvindens pårørende er blevet underrettet. Den 63-årige fører af bilen er sigtet for uagtsomt manddrab.

Sigtet for besiddelse af hash, Kgs. Lyngby

En 22-årig mand fra Kgs. Lyngby blev klokken 21.32 fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, da en patrulje traf ham på Toftebæksvej. Manden blev sigtet for forholdet.

Vold og trusler mod parkeringsvagt, Virum

En 45-årig parkeringsvagt blev jagtet af en 20-årig udenlandsk turist efter at denne havde fået tildelt en parkeringsbøde. Kl. 13.32 antastede turisten parkeringsvagten på Sorgenfri Torv i Sorgenfri, hvorefter han ytrede verbale trusler og spyttede ham i ansigtet. Turisten blev sigtet for vold.