Det er ingen hemmelighed, at man i den sydlige Rhônedal laver nogle af Frankrigs mest afholdte vine. De er ofte varme, frugtige og krydrede – lige noget for os her i norden!
Nu præsenterer vi dig for vores nye Rhône-smagekasse, indeholdende seks forrygende rødvine. I kassen har vi fuld fokus på Sydrhône, da disse vine passer eventyrligt godt til årstiden. Rødvinene er alle tæt pakket med varm, fed bærfrugt i lækker kombination med sydfranske krydderurter.
Laurasso 2020 Côtes-du-Rhône Smagen byder på moden frugt og markante tanniner, hvilket tilfører vinen krop, fylde og en lang og blød eftersmag. En rigtig god allround vin!
Côtes-du-Rhône Villages 2019 Vieilles Vignes Forrygende vin spækket med velsmag! Den er generøs og fyldig med masser af fedmefuld og solmoden bærfrugt. Dejligt krydret af peber, lakrids og lavendel.
Châteauneuf-du-Pape 2020 Berthaude Klassisk Châteauneuf med masser af saft og kraft. God, fed frugt og krydrede noter er flot kombineret med en behagelig syre.
Plan de Dieu 2019 Côtes-du-Rhône Villages Er du til vine med varm, fed bærfrugt og krydderier, er denne rødvin lige noget for dig. Plan de Dieu – på dansk “Guds Jord”, er en af de nyeste Côtes-du-Rhône Villages appellationer, og her er du nærmest garanteret valuta for pengene.
Le Retour Ventoux Rouge 2020 Her er der fuld fokus på frugt og friskhed – og ja, du får en “ægte” vin, der bærer præg af frisk bærfrugt, samt lækre provencalske krydderier. Simpelthen forrygende!
Laurasso 2020 Côtes-du-Rhône Villages Yderst velsmagende og karakterfuld vin. Smagen byder på moden frugt og markante tanniner, hvilket tilfører vinen krop, fylde og en lang og blød eftersmag.
Klik på billedet for at læse mere om smagekassen.
Kort om Sydrhône: Den sydlige Rhônedal er et meget større vinområde end det nordlige Rhône, og faktisk kommer 95% af alle vine i Rhône fra det sydlige Rhône. Og for at give dig en ide om omfanget, produceres der gennemsnitligt mere end 380 millioner flasker vin hvert år i Sydrhône!
I afsnit 2 på vores podcast, kan du blive endnu klogere på Rhône-dalen, generelt.