I tirsdags startede vi vores Bordeaux kampagne, og nu sætter vi ekstra trumf på! Det gør vi med fire eksklusive vine – to fra Pessac-Leognan i Graves, og to fra Saint-Émilion. Toptunede vine, som ikke kun vi selv er svært begejstrede for, men som også har høstet flotte point fra diverse anmeldere.
Vi har gennem mange år forhandlet de fantastiske vine fra Château Bouscaut, og slottet hører til blandt de absolut bedste producenter i Pessac-Léognan. Nu har du chancen for at smage deres bedste vine til fuldstændigt fantastiske priser!
Château Bouscaut 2020 Pessac-Léognan Blanc Grand Cru Classé de Graves
Hvidvin fra Bordeaux i absolut topklasse! Med stor dybde og nuancerigdom indfrier vinen til fulde alle forventninger. Det er en tør vin med masser af smag. Den udvikler sig i munden og har en meget lang eftersmag, som fylder svælget.
Vinen bør iltes, så du får den optimale smagsoplevelse.
Château Bouscaut 2017 Pessac-Léognan Rouge Grand Cru Classé de Graves
Perfekt eksempel på en Grand Cru Classé fra det kalkholdige plateau. Duften er imødekommende med klassisk aroma af moden drue, og smagen byder først og fremmest på moden, mørk bærfrugt – hertil kommer kakao og et køligt svirp af kamfer og mynte.
En på én gang saftig og tør vin, som smager afsindig godt!
Château La Couspaude er sammen med Château Haut-Gravet klassificeret som Grand Cru, og ligger dermed i toppen af familien Auberts portefølje. Couspaude er juvelen i kronen, og Haut-Gravet blev erhvervet for mere end 20 år. Kvalitetsniveauet på vinene er tårnhøjt og de er hver en krone værd, når du er i markedet for en ypperlig smagsoplevelse!
Château Haut Gravet 2015 Saint-Émilion Grand Cru
Familien Aubert ejer slottet, Château Haut Gravet, og vinene er produceret efter samme opskrift som topvinen La Couspaude. Faktisk har Haut Gravet lagret på de gamle egetræsfade fra netop La Couspaude.
Vinguruen Michel Rolland er tilmed ekspertkonsulent på vinslottet, så her du garanteret en smagsoplevelse i særklasse!
Château La Couspaude 2017 Saint-Émilion Grand Cru
Her får du en rødvin i verdensklasse og det exceptionelle terroir hos vinslottet La Couspaude kommer virkelig til udtryk i denne suverænt gode Grand Cru Classé.
Lagring af flasker, såvel som tønder, foregår under jorden i kældrene, der er gravet direkte ned i Saint-Émilion-kalken. Mere autentisk fås det ikke!
Podcasts om Bordeaux Husk at du har mulighed for at lytte med på vores podcast, når Alexander energisk beretter om Bordeaux. Det gør han i afsnit 10 (Bordeaux), afsnit 29 (Bordeaux højre bred) og afsnit 34 (Bordeaux venstre bred).