Vi fortsætter vores ”frit valg”-kampagne med seks kanongode anbefalinger til dig. Prisen på tre af dem er endda sat ekstra ned, så det er bare med at slå til, mens de endnu er på lager!
Rødvinene varierer utrolig meget i stil og smag: Fra tysk Pinot Noir til portugisisk Douro, og fra sydafrikansk Shiraz/Mourvedre til chilensk Pinot Noir. På de to hvide er forskellen også markant. Her får du nemlig en – til prisen – overraskende kompleks vin fra Douro, samt en skøn Pinot Grigio fra Lombardiet.
Pinot Noir 2018 Rhein
Foretrækker du en let, mild og garvesyrefattig rødvin, så er denne lige i skabet. Den er meget tilgængelig og den kan tilmed nydes lidt lettere afkølet med stort velbehag.
En rigtig god rødvin til de lette retter, kylling og fisk.
Porca de Murça 2018 Douro
Vinens klassiske og smagfulde karakter gør den til en af de mest populære rødvine i Douro-regionen. Druer fra højtliggende marker bidrager med frugt og friskhed, mens druer fra de lavtliggende vinmarker sørger for struktur og kompleksitet.
Porca de Murça 2020 Douro
Spændende portugiser lavet på fem forskellige druer fra vinmarker omkring Douro-floden. Selv om der er megen frugt, så er der også en stor friskhed i vinen, der kan fremstå næsten ferskenagtig, men også med en flot syre i enden.
Rigtig god til fisk og skaldyr, grønne retter, samt lyst kød.
Pinot Noir Reserve 2019 Observer
Her får du en skøn Pinot Noir-vin fra Chile. Duften er udtryksfuld, og smagen er saftig og har en fløjlsblød struktur, takket være de milde og afrundede tanniner.
Det er en meget alsidig vin som du vil kunne drikke uden mad, men også til lettere kød- og grøntsagsretter.
Volstruis Red 2018 Sydafrika
Yderst velsmagende rødvin lavet på hovedsagligt Mourvedre og Shiraz. Vinen er til dig, der elsker en frugtig, solmoden, blød vin – til super pris!
Den vil være helt forrygende til årstidens traditionelle madretter.
Principato 2020 Pinot Grigio
Stærkt vanedannende hvidvin fra Lombardiet i Norditalien. Den er frisk og tør, og har en sprød og delikat smag.
Meget alsidig vin, der vil være forrygende som hyggeglas – og til de lette kødretter og de hurtige salater.