Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2020/05/29-2020/06/09.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Kørte uden kørekort

Kgs. Lyngby: En 24-årig mand fra Nyborg blev mandag aften klokken 23.01 standset på Helsingør Motorvejen og sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde noget kørekort.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 08. – 09. juni 2020

 

Formodede indbrudstyve anholdt, Klampenborg

Klokken 23.35 blev det anmeldt, at to personer befandt sig på taget af et hus på Taarbæk Strandvej, og at de to havde huer på og lygter med. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de to mænd på henholdsvis 42 og 47 år fra København blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.

Kanoer stjålet fra fritidsklub, Virum

Klokken 14.18 blev det anmeldt, at gerningsmænd mellem lørdag klokken 17.00 og tirsdag klokken 12.00 skaffede sig adgang til Fritidsklubben Tryggehvile på I.H. Mundts Vej, og fra stedet stjal de to aluminiumskanoer med blå farve på.

Kørte motorcykel trods frakendelse af førerret, Virum

En patrulje standsede klokken 16.51 en 34-årig mandlig motorcyklist fra Virum på Geels Plads. De bad ham om at fremvise et gyldigt kørekort, men det kunne den 34-årige ikke, da han var frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for at køre i frakendelsestiden.

Indbrud i restaurant, Lyngby

Klokken 09.19 blev det anmeldt, at der imellem søndag klokken 21.30 og mandag klokken 02.45 havde været indbrud i Café Picasso, idet en eller flere ukendte gerningspersoner havde knust en stor facaderude med en ukendt genstand, hvorefter de havde været inde i etablissementet. Det var på anmeldelsestidspunktet endnu ikke opgjort, hvad der eventuelt var blevet stjålet.

Kørsel i frakendelsestiden, Kongens Lyngby

Klokken 10.56 blev en 32-årig mand fra Ringsted standset og kontrolleret på Jernbanepladsen, imens han sad bag rattet på en varebil. Her viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at føre bil og stadig var i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for forholdet.