Vi skal passe godt på hinanden. Det gælder både kunder og chauffører. Chaufførerne yder i øjeblikket en formidabel indsats for at holde den kollektive transport kørende i en meget vanskelig situation. Busserne er en del af den nationale kritiske infrastruktur, så borgere, der f.eks. arbejder på sygehuse eller i andre vigtige funktioner, som supermarkeder, kan komme på arbejde.
Tiltagene indebærer, at det betjente salg i busserne lukkes midlertidigt, og at der indføres en hygiejnelinje – markeret med sort tape i gulvet – bag første sæderække, som kunderne bedes respektere.
Begge tiltag træder i kraft fra torsdag 19. marts 2020. Kunderne vil derfor fra denne dato desværre ikke kunne betale med kontanter i busserne. Vi henviser til rejsekort, DOTs app eller sms-billet via sms 1415.
Vi beklager meget de gener, som de nye midlertidige tiltag måtte medføre for vores kunder.
Kunderne vil blive informeret ved opslag i og på busserne samt spots på sociale medier. Vi gør samtidig opmærksom på, at det fortsat er kundens ansvar at have gyldig rejsehjemmel.
Movia opfordrer fortsat passagerne til at sprede sig i bussen – samt holde afstand til chaufføren. Der vil blive lagt skilte på de forreste sæder ved chaufføren, hvor det fremgår, at kunderne bedes benytte andre siddepladser
Vi takker på forhånd for forståelsen.
Kunder, der har spørgsmål til dette, henvises til DOTs kundecenter på 7015 7000