Kulturstedet Lindegaarden AFLYSER eller UDSÆTTER alle arrangementer på Lindegaarden fra i dag og indtil andet bliver meldt ud. 

Kontoret på Lindegaarden, som normalt passes af frivillige, vil ligeledes være lukket. Men hvis du har spørgsmål, så sidder vi klar ved tasterne og kan svare dig.

Til alle, men særligt lige nu til dem, som har deres gang på Lindegaarden i foreningernes regi i mindre grupper, er det er vigtigt at I følger Sundhedsstyrelsens råd og viser hensyn til hinanden.

Men midt i denne ekstraordinære situation er der én “kur”, som kan hjælpe os med at komme igennem denne tragiske situation, og det er at give hinanden et smil eller et positivt vink, nu hvor knus og kram er sat på stand by.

Vi ser frem til at corona virussen har raset ud, og samler imens kræfter og energi til fremtidens oplevelser sammen med alle.