Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2019/09/09-2019/09/17.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Tøj, pc og taske stjålet fra bil
Kgs. Lyngby: Fra en Hyundai, der holdt parkeret på Svenskevej, er der mellem klokken 16.45 og 19.10 mandag stjålet en rygsæk med sportstøj, skolebøger, en ipad samt en bærbar pc. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.
Mor og datter taget for butikstyveri
Kgs. Lyngby: En 35-årig kvinde og hendes 14-årige datter blev onsdag eftermiddag klokken 16.35 taget for butikstyveri i Normal i Lyngby Storcenter, hvor de havde forsynet sig med diverse varer.
Brand i svømmehal
Kgs. Lyngby: Tirsdag eftermiddag klokken 12.55 opstod der brand i Lyngby Svømmehal. Gæsterne i svømmehallen blev evakueret og branden blev hurtigt slukket. Den er formentlig opstået i et elskab. To personer blev kørt til tjek på skadestuen efter at have været udsat for røgen.
Stjal pastasalat og bukser
Kgs. Lyngby: To unge kvinder på henholdsvis 16 og 17 år fra Charlottenlund og Dyssegård blev tirsdag eftermiddag klokken 15.40 sigtet for butikstyveri, efter de havde stjålet et par bukser, drikkevarer og pastasalat i Lyngby Storcenter.
Stjal parfume
Kgs. Lyngby: En 31-årig mand blev mandag klokken 12.45 sigtet for butikstyveri, da han i Magasin i Lyngby havde stjålet parfume.
Kemikalie måtte bortsprænges
Kgs. Lyngby: En gammel flaske med kemikaliet Dinitrothenylhydrazine blev mandag eftermiddag klokken 14.53 fundet på DTU. Ammunitionsrydningstjenesten blev tilkaldt og hentede flasken, som senere blev bortsprængt.
Blev befamlet i toget
Virum: En 24-kvinde blev klokken 07.20 befamlet af en mand, da hun var faldet i søvn i S-toget mod Virum Station. Da kvinden bad manden om at stoppe, gik han ud af kupeen og længere ned i toget. Manden beskrives som ca. 35 år, 175 cm. høj, almindelig af bygning, afroamerikaner, kort sort hår, iført blå jakke.
Bil ramte cyklist
Fredensborg: En 74-årig kvinde fra Nivå påkørte søndag morgen klokken 08.42 en 43-årig mand fra Virum, der kom cyklende ad Nivåvej. Her ville kvinden svinge til venstre og påkørte i den forbindelse cyklisten, der blev kørt til behandling på Hospitalet.