BankNordik har i flere år tilbudt grønne bankprodukter til bankens kunder i Grønland og på Færøerne, mens danske kunder har måttet væbne sig med tålmodighed. Nu belønner banken sine kunder på alle tre markeder for at tænke bæredygtighed og miljø ind i de private investeringer til bolig og bil ved at tilbyde grønne lån med en fordelagtig rente.

Kloden og klimaet er på top-3 over de emner, som optager danskerne mest*, og for at matche den grønne omstilling hos forbrugerne lancerer BankNordik nu to nye lånemuligheder til bankens kunder. Det drejer sig om et miljøbillån til finansiering af køb af elbiler og et miljøboliglån til energibesparende og grønne forbedringer som f.eks. bedre isolering, nye vinduer, nyt tag, m.v.

I Grønland har BankNordik længe haft tilsvarende bil- og boliglån på hylderne, mens man på Færøerne allerede har et boliglån til miljøforbedringer. Nu tilbydes de to grønne lånemuligheder både i Danmark, i Grønland og på Færøerne.

”I BankNordik vil vi gerne bidrage til arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi bl.a. ved at give vores kunder muligheden for at træffe et grønnere valg, når der skal tages beslutning om større privatøkonomiske investeringer. Derfor lancerer vi nye grønne produkter til vores danske og færøske kunder til finansiering af miljøforbedringer i boligen og til køb af elbiler – begge med en fordelagtig rente,” siger Turið Finnbogadóttir Arge, forretningsdirektør hos BankNordik og fortsætter:

”Det er vores fornemmeste opgave at klæde danskerne bedst muligt på, når det kommer til deres privatøkonomi, samtidigt som det er vores ansvar at møde vores privatkunder der, hvor de befinder sig. Mange bekymrer sig om, hvordan de kan blive mere bæredygtige i deres daglige valg, og ved at tilbyde grønne lån, der gør det billigere at finansiere miljøvenlige tiltag som elbiler og energibesparende boligforbedringer – så slår vi to fluer med et smæk.”

Grønne lån er endnu ikke så udbredt i Danmark, så med de to nye grønne lånemuligheder bliver BankNordik en del af en udvalgt skare af banker, der imødekommer den stigende klimabevidsthed blandt danskerne – også når det kommer til private investeringer.

For yderligere information kontakt venligst

Turið Finnbogadóttir Arge
Forretningsdirektør, BankNordik
+298 230678
tfa@banknordik.fo

Kasper Kankelborg
Pressekontakt
+45 26 13 57 71
kk@help-pr.dk