Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet Sep 03, 2018-Sep 11, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Hærværk, Lyngby
Klokken 10.04 anmeldte en borger, at nogen natten til lørdag havde kastet en stor flise igennem bagruden på hans bil, der holdt parkeret i hans indkørsel på Kulsviervej.
Bylt var ikke baby, Lyngby
Klokken 10.11 anmeldte en kvindelig bilist, at hun netop var kørt forbi et punkt på Klampenborgvej, hvor der i midterrabatten lå en lyseblå tøjbylt. Kvinden havde en mistanke om, at der lå et spædbarn i bylten, men hun kunne ikke standse op og kigge, da der var adskillige biler bag hende. En patrulje blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at bylten heldigvis ikke indeholdt et spædbarn.
Truende mand havde ikke held med sit forehavende, Lyngby
Klokken 11.40 anmeldte en kvinde, at hun netop havde været ude for en ubehagelig oplevelse på Toftebæksvej, hvor hun kørte med sit barnebarn i barnevogn. Her blev hun taget i armen af en mand, som forlangte 200 kroner af hende, men anmelderen skubbede manden væk, hvorefter han gik mod Bondebyen.
Anmelderen oplyste, at det drejede sig om en mand, mellem 38-42 år, cirka 167 cm høj, østeuropæisk af udseende, og han gik lurvet klædt.
Indbrud i fritidshus
Kgs. Lyngby: Ved et indbrud i et fritidshus i Haveforeningen Ermelund er der mellem søndag den 2. september klokken 14 og søndag den 9. september klokken 10.10 stjålet en brødmaskine, en stempelkande samt 10 hynder til bænke og stole. Tyven er kommet ind ved at knuse en rude.
Mænd vakte morgen-mistanke
Virum : Selvom det var tidligt på morgenen, var en borger alligevel frisk nok til at lægge mærke til to mænd, som løb fra en bil, der holdt parkeret på Krogvej. Bilens alarm var bl evet aktiveret, og det fik altså de to mænd til at tage benene på nakken. De beskrives som spinkle og iført mørkt tøj.
Mand med plastikpistol satte gang i politiaktion
Kgs. Lyngby: En uskyldig event satte torsdag eftermiddag klokken 17.05 gang i en stor politiaktion i og omkring I. C. Modewegs Vej, hvor en 34-årig lokal mand gik rundt iført camouflagetøj og med en maskinpistol. Synet af manden fik nemlig en borger til at ringe til politiet. Her tog man ingen chancer og sendte rigeligt med betjente til stedet for at få afvæbnet manden. Efterfølgende kunne det konstateres, at maskinpistolen ikke var ægte, men “naturtro” nok til at skræmme borgerne i området.