Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet Jun 14, 2018-Jun 26, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Stjal stanghækkeklipper
Kgs. Lyngby: En 28-årig mand var kun lige væk et øjeblik, men det var nok til at en tyv så sit snit til at stjæle en stanghækkeklipper fra den 28-årige, som fik og arbejdede på Fuglevadsvej. Tyveriet skete mandag mellem klokken 11.55 og 11.56.

Smykker, kontanter og sølvtøj stjålet
Gentofte: Fra en lejlighed på Lyngbyvej er der i dagene mellem torsdag klokken 12 og søndag klokken 15.40 stjålet smykker, kontanter, to herre guldure, årsskeer og lysestager fra Georg Jensen samt tre Mont Blanc kuglepenne. Tyven er kommet ind ved at bryde en terrassedør op.

Stjal tøj fra forretning
Lyngby: En 19-årig kvinde fra Vordingborg begik søndag aften klokken 19.45 butikstyveri i en forretning i Lyngby Hovedgade, hvor hun stjal tøj for et større beløb. Den 19-årige blev anholdt og erkendte tyveriet.

Flere tilfælde af larm og ballade
Nordsjælland:
Politiet har flere gange måtte rykke ud til uro og ballade i det forgangne døgn. Lidt efter midnat onsdag aften kørte en patrulje til Frederiksdal Fribad i Virum for at få en gruppe unge mennesker til at slukke deres musik og stoppe deres fest. Klokken 00.55 blev en gruppe på seks-otte mennesker sendt hjem, efter de havde lavet ballade og kastet med nogle dåser ved et supermarked i Vestergade. Og klokken 02.15 blev en gruppe på 12 unge sendt hjem efter de havde holdt fest på naturlegepladsen på Schimmelmannsvej i Klampenborg.