Nyt fra letbanen, foto: letbanen

Fra starten af marts 2021 ombygger vi Klampenborgvej mellem Firskovvej og Lundtoftgårdsvej. Vejen skal ombygges og udvides, så der bliver plads til letbanen og nyt fortov og cykelsti. Det betyder blandt andet, at vi skal opskære asfalt, udføre grave- og komprimeringsarbejde mv. – og disse arbejder vil periodevis være støjende.

Hvad betyder det for dig som nabo til byggeriet?
Arbejdet er opdelt i flere faser, og her i den første fase arbejder vi langs den syd-østlige side af Klampenborgvej. I perioden omlægger vi trafikken, så nogle af dine vanlige ruter kan blive ændret. På Klampenborgvej vil der være en kørebane i hver retning i stedet for normalt to, og ind- og udkørsel til Agervang lukkes fra Klampenborgvej, så du i stedet skal benytte Kornagervej for at komme ind til området. Hold øje med skiltningen på stedet og se mere på vores hjemmeside om, hvordan du holder dig opdateret om den aktuelle trafiksituation. 

Arbejdet udføres på hverdage mellem kl. 7 og 18. Vi og vores entreprenør, Per Aarsleff A/S, beklager de gener, arbejdet kan give.