Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at indfri FNs Verdensmål for bæredygtighed i samarbejde med borgere, erhvervsliv samt andre relevante aktører
Derfor har kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttet at nedsætte et opgaveudvalg, der har til opgave at udarbejde forslag til den kommende strategi for bæredygtighed i kommunen.

Opgaveudvalget vil bestå af 9 medlemmer, der sammen skal hjælpe med at sætte rammerne.

Ansøgningsprocessen for deltagelse i opgaveudvalget er nu åben og varer til og med den 12. december 2018.

Vil du gerne vide mere om, hvad et opgaveudvalg er, og har du lyst til at deltage, så læs mere på vores side Opgaveudvalg for bæredygtighed.