Sammen med de lokale butikker på Ulrikkenborg Plads og BIDdanmark har Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdet med FN’s 17 Verdensmål. Formålet med projektet er at vise, at de små initiativer tæller.
På plakater i butiksvinduerne kan du se hvilke af de 17 verdensmål, de enkelte butikker bidrager til. Og du kan læse mere på det store skilt på pladsen.
Eksempler på butikkernes bidrag:
• Reduktion af madspild, affaldssortering og tilpasning af produktion til efterspørgsel.
• Salg af brugte varer, hvor overskuddet går til at bekæmpe fattigdom globalt.
• Brug af miljøvenlige og svanemærkede produkter, der sikrer et lavt miljøaftryk.
• Genbrug af bøjler og poser for at fremme cirkulær økonomi.
• Reparation og restaurering for at forlænge produkters levetid og reducere behovet for nyproduktion.