Fredag den 2. juli er det ti år siden, hovedstadsområdet blev ramt af det voldsomme skybrud, der lammede både trafikken og infrastrukturen, og kostede milliarder i oprydning og forsikringssummer. Sammen med kommunerne i hovedstadsområdet arbejder HOFOR på godt 400 skybrudsprojekter, der skal fremtidssikre byerne mod de ekstreme regnmængder, der falder ved skybrud.

Efter skybruddet i 2011 har der været flere skybrud i hovedstadsområdet. Her fra en indfaldsvej et par år senere.

Store dele af hovedstadsområdet stod under vand, da skybruddet ramte i 2011. Flere steder var vandstanden i knæhøjde, vejene var ufremkommelige, metrodriften indstillet, kældre oversvømmet, og kloaknettet kunne ikke rumme de voldsomme regnmængder, der faldt.

“Skybruddet i 2011 viste i den grad, at kloaknettet ikke var gearet til at håndtere de ekstreme vandmængder, der følger af klimaforandringerne. Skybruddet blev startskuddet til en ny infrastruktur, et ny vand-net, der opsamler og bortleder ekstremregn. Og til et tæt samarbejde på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. Vand respekterer nemlig ikke kommunegrænser, og derfor står vi stærkt i HOFOR med et samarbejde på tværs af otte kommuner. Sammen har vi lagt os i selen for at skybrudssikre hele hovedstadsområdet,” fortæller forsyningsdirektør i HOFOR Ole Adeler.

Grønne byrum værner mod skybrud
HOFOR har sammen med kommunerne planlagt omkring 400 projekter i hele hovedstadsområdet. Der er tale om helt ny infrastruktur, hvor der er tænkt i tunneler til regnvand og udvidelse af kloaksystemet under jordoverfladen, samtidig med at der bliver skabt nye grønne byrum på overfladen. Alt sammen for at aflaste byernes kloaksystemer, når de ekstreme regnmængder falder.

Enghaveparken på Vesterbro i København er et glimrende eksempel på en skybrudsløsning til gavn for en hel bydel. Parken har bl.a. fået anlagt et underjordisk bassin, rørledninger og en forsænket boldbane, der kan opsamle vandet, når skybruddet rammer.

Erhvervsdrivende under vand
Udover at lamme trafikken og skabe udfald på el-nettet, var skybruddet også skyld i, at mange erhvervsdrivende blev hårdt ramt af det historiske skybrud i 2011. Én af dem er indehaveren af børnebutikken Engby Barnevogne på Vesterbro, Jeanette Mortensen, der har haft butikken i 30 år:

“Jeg husker tydeligt den juli-dag i 2011. Det var absolut ikke en sjov dag. Jeg blev ringet op af en ven, der arbejder i Beredskabsstyrelsen, der sagde, at jeg nok lige skulle tage retur til butikken. Der var rigtig meget vand i kælderen med hele vores lagerbeholdning. Store dele af butikken stod også under vand. Hele aftenen og natten gik med at rydde op og tømme butikken for vand. Det var ret voldsomt”, fortæller Jeanette Mortensen om skybruddet tilbage i 2011.

Milliardinvesteringer i skybrudsløsninger
At anlægge en helt ny infrastruktur, der skal kunne håndtere de ekstreme regnskyl, sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver langsigtede planer, ligesom det også kræver tålmodighed fra byens brugere og borgere.

“Vi kommer ikke til at kunne foretage disse store anlægsprojekter helt ubemærket; vi fylder og vil forstyrre i gadebilledet, når der fx skal ligge en byggeplads til nogle af de store tunnelprojekter af metrodimensioner, der skal opsamle regnvandet. Men det sker alt sammen for at sikre, at vi er bedre rustet, når næste store skybrud rammer – og så vi undgår de scenarier, vi så med skybruddet i 2011,” fortæller forsyningsdirektøren Ole Adeler.

HOFOR vurderer, at det vil tage mindst 15 år, før alle skybrudsprojekter er gennemført. Den samlede investering lyder i omegnen af 16,6 mia. kr. for de mange projekter, der blandt andet skal opsamle regnvand og reducere overløb til gadeplan og havneområde.

Læs mere og se billeder fra det historiske skybrud i 2011: www.hofor.dk/skybruddet2011

Mere om skybrud og HOFORs anlægsaktiviteter:

Et skybrud defineres af DMI som en regn, der overskrider 15 mm på 30 minutter

Ved skybruddet den 2. juli 2011 faldt der ca. 130 mm regn i løbet af ca. to timer om aftenen

Skybruddet den 2. juli 2011 kostede alene i København 5-6 mia. kr. i oprydning og forsikringssummer

Københavns kommune vedtog i 2015 en skybrudsplan med investeringer for 11 mia. kr.

HOFOR arbejder sammen med kommunerne på godt 400 projekter, der skal være med til at skybrudssikre hele HOFORs forsyningsområde, der tæller: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.

Skybrudssikringen sker bl.a. ved at anlægge tunneler, der både fungerer som regnvandets motorveje og opsamlingsbassiner, skybrudsriste, nye kanalsystemer, regnvandssøer, vejbede, højere kantsten og opsamlingsbassiner i parker.

Hovedstadsområdets kloaksystem er overordnet set i god stand. Det er dog ikke gearet til det mere ekstreme vejr, som bl.a. klimaændringerne har medført, hvorfor nye tiltag og anlægsaktiviteter er nødvendige for at sikre borgerne og byerne mod de skader og gener, som skybrud medfører.

HOFOR investerer et tocifret milliardbeløb på de forskelligartede anlægsprojekter.

Eksempler på skybrudsprojekter i hovedstaden og omegnskommunerne:

Holmens Kirke og Nørregade har fået skybrudsriste. Områder, der blev hårdt ramt af skybruddet i 2011.

Sankt Annæ Plads: Regnvand fra hele kvarteret ledes ind på pladsen.

Kongsholmparken i Albertslund: Anlagt dige, der kan opsamle 50.000 m3 vand.

P-plads i Brøndby, hvor regnvandet kan sive ned gennem asfalten til et bassin.

Regnvandsbassin under Lyngbyvej: Magasinering af regnvand i lavningen ved Ryparken Station.

Damhusåen i både København og Hvidovre med kloakrør i tunneldimensioner på begge sider af Damhusåen.

Herlev med et forsinkelsesbassin på 4000 m3 vand.

Grønne veje: Vejbede på villaveje, som kan opsamle og forsinke regnvand lokalt.

Skovmosen/De Våde Enge i Vallensbæk.