Frilandsmuseets Restaurant og Selskabslokaler
Kongevejen 100
2800 Kgs. Lyngby
45 85 34 80
friland@frilands-restaurant.dk

Følg Frilandsmuseets Restaurant og Selskabslokaler på Facebook

Caféen er åben fra 9. april til 20. december. Restauranten er åben for selskaber hele året.

Frilandsmuseets Restaurant og Selskabslokaler danner rammerne om såvel en hyggelig søndagsudflugt som hele arrangementet omkring konfirmationen eller brylluppet.

Prægtige fester
Frilandsmuseet ved Kongevejen i Lyngby er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet og 25 historiske haver. Her i de nostalgiske omgivelser af landbobygninger og blomstrende haver, driver Yves Serge Carle restaurant og selskabslokaler.

Gennem tiden har selskabslokalerne dannet rammerne om mange prægtige fester, glade mennesker, god mad og flotte kjoler.
I de skønne, historiske sale og stuer fejres barnedåb, konfirmationer, bryllupper, fødselsdage, studenterfester og det sidste farvel – gravøllen.

Her holdes også julefrokoster, kurser og konferencer for foreninger og virksomheder. Endvidere lægger Kongevejen 100 hus til de populære Halds Saloner og The Danish Club.

Til alle sammenkomster
I den store sal kan der sidde 140 gæster, der får den smukke udsigt til museets idylliske gårde og haver. Der er også en terrasse, hvor festen kan flytte ud, hvis vejret tillader det.

Pavillonen med de pyramideformede ovenlysvinduer kan rumme op til 60 personer og har direkte udgang til terrassen og haven. Den lyse pavillon kan benyttes hele året – på varme sommerdage kan noget af arrangementet holdes uden for de

Den stilfulde Røde Stue har plads til 25 personer. Den gamle stue er udsmykket med smukke pilastre fra en herskabsbolig i indre, gamle København.

Fransk inspireret menukort
menukortet er er der retter for enhver smag, og skulle du savne noget, sammensætter køkkenet gerne en unik menu til dig. Maden fremstilles af de bedste råvarer.

Skal du holde fest og vil du gerne gøre det nemt for dig selv, så kontakt Frilandsmuseet. Ring på 45 85 34 80 eller send en mail på friland@frilands-restaurant.dk.

Roser til restauranten…
Vi bringer her et lille udpluk af de rosende ord fra stedets kunder.

“Været på Frilandsmuseet i dag med 34 daggæster. Dejlig julemad, super betjening, god stemning og meget flot pyntet borde og stue. Vi kommer igen.” – Dorthe

“Vi skriver bare for at sige tak for en pragtfuld aften. Det var et virkeligt vellykket arrangement. Tusinde tak for det.” – Monica & Terji

“Blot en lille hilsen for at sige mange tak for en helt utrolig dejlig frokost hos Jer, onsdag den 30. september. Alt var helt perfekt. Maden som sædvanlig. Alt smagte godt, var smukt arrangeret og serveret af 2 søde piger. Hele min klub deltog og flere har allerede ringet og rost hele arrangementet. Der er ingen tvivl om, at denne dag vil blive samtaleemne i lang tid, når vi nu begynder vores klubmøder.” – Susanne

Sølvpartner