En god idé er ikke altid nok. Den skal også høres.
Ved næste Science Sisters-arrangement sætter vi fokus på, hvordan man får sine idéer frem, argumenterer overbevisende og står ved sit perspektiv – også når der er mange andre stemmer i rummet.
Vi får besøg af professor Anne Ladegaard Skov, Head of Department på DTU Chemical Engineering, internationalt anerkendt forsker og medstifter af to virksomheder. Hun deler sine erfaringer med at stå fast på sine idéer, få vigtige interessenter med ombord og omsætte idéer til handling.
Der bliver masser af mulighed for at møde andre Science Sisters på tværs af virksomheder, fagligheder og karrieretrin. Science Sisters er for danske og internationale kvinder inden for STEM. Arrangementet er på engelsk, så giv endelig beskeden videre, hvis du kender nogen, der vil have gavn af dette netværk.
Praktisk information
Læs mere og tilmeld dig hos arrangøren
Dato: 27-10-2026
Tid: 17:00-19:00
Sted: Science City Lyngby, Erhvervsakademi København, Firskovvej 18, 2800 Kongens Lyngby




