Alle er velkomne, når årets handicappris overrækkes tirsdag den 3. december kl. 16–18 på Lyngby Port, Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kongens Lyngby.
Det er borgmester Sofia Osmani, der uddeler årets handicappris på vegne af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune uddeler handicapprisen til en person, virksomhed eller forening, som har ydet en særlig indsats til gavn for handicappede børn og/eller voksne i kommunen.