Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2025/06/02-2025/06/11.
Bedrageri, Lyngby-Taarbæk
En 86-årig kvinde fra Lavendelhaven blev i går eftermiddags udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en mand, som efterfølgende mødte op på adressen og fik kvindens kreditkort og koder udleveret. Efterfølgende blev der hævet større beløb fra kvindens konto på fire hæveautomater.
Natten til torsdag modtog politiet flere anmeldelser om en række påsatte brande forskellige steder i Rudersdal og i Virum.
Klokken 03.23 fik politiet en anmeldelse om ild i et klasselokale på Søholmskolen på Nordvanggårdsvej i Birkerød. Klokken 03.32 kom en anmeldelse om ild i flere containere på Præstevangen i Birkerød. Klokken 04.34 blev der meldt om brand i et udhus på I.H.Mundts Vej i Virum, og klokken 04.40 kom en anmeldelse om brand i en skraldespand ved et busstoppested på Birkerød Kongevej. Politiet var til stede med blandt andet sporhunde, og sagerne efterforskes nu nærmere.
En 34-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag klokken 19.57 sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer. En patrulje traf ham og en anden mand i p-kælderen på Jernbanepladsen, hvor den 34-årige lugtede kraftigt af hash, og i og omkring hans bil blev der fundet pølsemandsposer med hash. Sigtede erkendte forholdet.
En 35-årig mand fra Kgs. Lyngby blev klokken 20.41 sigtet for at være i besiddelse af cannabis. Stofferne blev konfiskeret, og den 35-årige erkendte forholdet.
En 83-årig kvinde oplyste, at hun omkring klokken 15.00 havde modtaget et opkald fra en mand der havde udgivet sig for at ringe fra Nordea, og havde oplyst at hendes penge var ved at blive overført til Tyskland. Da den 83-årige kvinde spurgte om et telefonnummer, hvor hun kunne ringe tilbage, blev opkaldet afbrudt. En 58-årig kvinde fra Kgs. Lyngby kontaktede politiet klokken 14.48 da hun stod med en ældre herre på C.F.Holbechsvej, der ikke kunne finde hjem. En patrulje ankom herefter til stedet og kørte den ældre herre hjem til sit plejehjem, hvor personalet stod og ventede på ham. Klokken 19.06 sigtede politiet en 60-årig mand fra Frederiksværk, der sad i en bil på en p-plads ved lokalbanen. Han var i besiddelse af pølsemandsposer, kokain, hash og forskellige stærke smertestillende piller. Sigtede erkendte, og stofferne blev konfiskeret.
En 72-årig mand fra Charlottenlund blev klokken 19.16 standset på Strandvejen, hvor en alkometertest viste et positivt resultat over det tilladte. Manden blev taget med til blodprøveudtagning til brug for sagens videre behandling.
En 65-årig kvinde fra Humlebæk skulle klokken 20.17 svinge til højre i krydset mellem Baunebjergvej og Fredensborgvej, men blev set hænge hen over rattet og kørte lige ud og ramte autoværnet. En patrulje ankom til stedet, og kvinden målte 1,76 på alkometeret. Hverken kvinden eller autoværnet kom noget til. Hun blev sigtet for forholdet.
Brande, Rudersdal og Virum
Kontaktbedrageri, Kongens Lyngby
Lovgivning om euforiserende stoffer, Kgs. Lyngby
Lovgivning om euforiserende stoffer. Kgs. Lyngby
Forsøg på bedrageri, Kgs. Lyngby
Hjalp borger hjem, Kgs. Lyngby
Bilen fuld af stoffer, Frederiksværk
Spirituskørsel, Charlottenlund
Spirituskørsel, Humlebæk