Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2022/01/31-2022/02/08.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Mistænkeligt forhold, Virum

En borger anmeldte klokken 08.56, at han kort forinden havde bemærket en mand, som i en varebil trillede rundt i området omkring Fyrrevang, Lindevang og Mynthevang. Manden kørte langsomt forbi husene på vejene og kiggede interesseret ind, men da han opdagede borgeren, kørte han fra stedet i høj fart. Borgeren fandt mandens adfærd mistænkelig og kontaktede derefter politiet. En patrulje kørte til området for at lede efter manden med henblik på at fastslå årsagen til hans tilstedeværelse, men det var ikke muligt at udfinde ham. Han beskrives som: mand, anden etnisk herkomst end dansk, sort hår og fuldskæg.

Stjal parfume, Kgs. Lyngby

En 26-årig mand fra København blev mandag aften klokken 18.35 taget for butikstyveri i Magasin, hvor han havde stjålet flere flasker parfume. Manden blev sigtet for tyveriet, og da det samtidig viste sig, at han var efterlyst til fogedretten, blev han sat i arresten for at sikre, at han mødte frem til behandlingen af hans fogedsag.

Kørte uden kørekort, Kgs. Lyngby

Mandag aften klokken 20.03 blev en 29-årig mand fra Kgs. Lyngby standset, da han kom kørende ad Lundtoftevej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde erhvervet kørekort.

Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby

Klokken 18.37 blev det anmeldt, at der imellem søndag klokken 12.04 og søndag klokken 12.35 var blevet stjålet noget sportsudstyr, en jakke samt et par solbriller fra en personbil, der havde holdt parkeret på Ved Fortunen. Tyvene var kommet ind ved at knuse en rude i højre bagdør.

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

Klokken 20.19 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Kulsviervej i krydset ved Lundtoftevej, idet en bil ført af en 53-årig mand fra Kgs. Lyngby var stødt sammen med en bil ført af en 51-årig kvinde fra Virum.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor der kunne ses mindre materielle skader på bilerne, og umiddelbart var der ikke sket større personskade på nogle af de to.

Den 53-årige blev i den forbindelse sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt.

Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby

Klokken 08.35 blev det anmeldt, at en ukendt gerningsperson klokken 03.00 havde knust ruden i en Mercedes personbil, som holdt parkeret på Nøjsomhedsvej. Fra køretøjet blev der stjålet et smykke.

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

En 79-årig mandlig bilist fra Kgs. Lyngby kørte klokken 09.15 i østlig retning ad Sorgenfrigårdsvej, hvor han drejede til højre ved Nørregade og påkørte en 45-årig kvindelig knallertfører. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men knallertføreren blev for en sikkerheds skyld kørt med ambulance til tjek på hospitalet.

Den 79-årige bilist blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Indbrud i virksomhed, Klampenborg

Klokken 15.25 blev det anmeldt, at der imellem klokken 10.00 og 15.00 var blevet stjålet to fingerringe, en frakke samt en taske med indhold fra en tandklinik på Taarbæk Strandvej. Tyven var formentlig gået ind i den del af klinikken, der var åben for kunder, hvorefter tyven var fortsat ud i den del af klinikken, hvortil personalet ellers kun havde adgang.

Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby

Mellem klokken 15.20 og 16.35 brød en ukendt gerningsperson låsen op i en personbil, som holdt parkeret i parkeringskælderen under Kinopalæet. Fra bilen blev der stjålet en taske og en computer.

Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby

Mellem klokken 17.20 og 17.40 tiltvang en ukendt gerningsperson sig adgang til en personbil, som holdt parkeret i et parkeringshus på Nørgaardsvej. Fra bilen blev der stjålet en computer.

Spirituskørsel, Virum

På Kongevejen standsede en patrulje klokken 00.34 en 19-årig kvindelig bilist fra Holte. Et alkometer viste, at hun formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Den 19-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvor en blodprøve blev udtaget med henblik på præcist at fastslå hendes eventuelle promillegrad.

Høreapparater stjålet, Kgs. Lyngby

Mellem klokken 11.00 og 12.00 mandag formiddag er der stjålet et etui med høreapparater fra en jakke i omklædningsrummet i Lyngbyhallen.

Træer væltet, flere steder i politikredsen

I løbet af søndagen indløb der flere anmeldelser om væltede træer, som påvirkede trafikken. Såfremt de væltede træer ikke havde forårsaget personskade eller anden større skade, blev anmeldelserne formidlet videre til de respektive kommuner.

Anmeldelse indløbet klokken 07.04: Træ væltet på Hørsholm Kongevej lige nord for krydset med Høsterkøbvej og Gøngehusvej. Træet skulle spærre begge vognbaner.

Anmeldelse indløbet klokken 07.06: Lygtepæl ved midterhellen var væltet og lå ud over vejen Nivå Strandpark i krydset ved Strandvejen i nordgående retning. Anmelder havde sørget for at sætte noget minestrimmel på lygtepælen, således folk bedre kan se den.

Anmeldelse indløbet klokken 07.09: Træ væltet på Tamsborgvej i Hillerød, hvorved den ene vognbane var blokeret.

Anmeldelse indløbet klokken 07.12: Stort træ lå på tværs af Gulbjergvej i Slangerup.

Anmeldelse indløbet klokken 07.17: På Kongevejen i Allerød i sydgående retning ved krydset Stumpedyssevej. Træ væltet ud over vejen, så trafikken måtte køre over i modsatte vognbane.

Anmeldelse indløbet klokken 07.21: Træ væltet og spærrer for Udsholt Strandvej i Græsted.

Anmeldelse indløbet klokken 07.23: Anmelder oplyste, at der lå et træ ud over vejen i begge spor af Højsagervej ved krydset Humlebækvej. Personbiler kunne ifølge anmelder med forsigtighed køre udenom, mens busser og lastbiler ikke ville kunne det.

Anmeldelse indløbet klokken 07.26: Træ væltet ud over Agertoften i Gentofte, så hverken køretøjer eller gående kan passere.

Anmeldelse indløbet klokken 07.28: Træ væltet ud over Skjoldagervej i Gentofte.

Anmeldelse indløbet klokken 07.33: Træ væltet ud over Bonderupvej i Skibby.

Anmeldelse indløbet klokken 07.42: Træ væltet og spærrer for Nørredamsvej i Fredensborg.

Anmeldelse indløbet klokken 07.49: Træ væltet og spærrer for Jespervej mellem rundkørslen og jernbanen i Hillerød.

Anmeldelse indløbet klokken 07.52: Træ væltet og spærrer begge vognbaner på Folehavevej i Hørsholm lige efter rideskolen.

Anmeldelse indløbet klokken 08.09: Træ væltet og spærrer for Svenskevej i Kgs. Lyngby.

Anmeldelse indløbet klokken 08.12: Træ væltet og spærrer for Brunemarksvej i Espergærde.

Anmeldelse indløbet klokken 08.13: Træ næsten væltet og stod nu op ad lygtepæl med fare for at falde ned på Frederikssundsvej ved bagvejen til Frederikssunds Hospital.

Anmeldelse indløbet klokken 08.15: Træ væltet på Frederiksborgvej i Allerød, således den ene vognbane var spærret.

Anmeldelse indløbet klokken 08.21: Træ væltet på Røglevej i Allerød.

Anmeldelse indløbet klokken 08.35: Træ væltet på Birkehusvej i Gilleleje.

Anmeldelse indløbet klokken 09.08: Træ væltet på Vanddamsvej i Farum.

Anmeldelse indløbet klokken 09.20: Træ væltet på Masten i Snekkersten.

Anmeldelse indløbet klokken 09.24: Træ væltet over togskinnerne på Lokalbanen ved Lergravsvej 300 meter fra Kvistgård Station.

Anmeldelse indløbet klokken 09.30: Træ væltet på Holtvej i Græsted.

Anmeldelse indløbet klokken 09.31: Træ væltet på Lystrupvej i Slangerup, således den ene vognbane var spærret.

Anmeldelse indløbet klokken 09.38: Træ ved at vælte ud over Vildrosevej i Espergærde.

Anmeldelse indløbet klokken 09.45: Træ væltet på Gadevangsvej i Hillerød.

Anmeldelse indløbet klokken 09.50: Træ væltet på Løgelandsvej i Helsinge. Træet kunne ikke passeres.

Anmeldelse indløbet klokken 09.45: Træ væltet på Gadevangsvej i Hillerød.

Anmeldelse indløbet klokken 09.48: Træ væltet på Møllevej ved Nivå Kirke, således begge vognbarer var spærret.

Anmeldelse indløbet klokken 10.34: Træ væltet på Holmenevej i Hillerød.

Anmeldelse indløbet klokken 11.20: Træ væltet over togskinnerne på Lokalbanen mellem Hellebæk og Ålsgårde Station.

Anmeldelse indløbet klokken 12.06: Træ væltet på Søholm Park i Hellerup, og et lyssignal var i den forbindelse slået ned.

Anmeldelse indløbet klokken 12.56: Træ væltet på Pyramidestien i Tisvildeleje.

Anmeldelse indløbet klokken 14.39: Træ væltet på Præstegårdsvej i Jægerspris.

Anmeldelse indløbet klokken 15.16: Træ væltet på Virumvej i Virum.

Uro og uorden, Kgs. Lyngby

Klokken 22.28 indløb der anmeldelse om, at en mand skabte uro i en bus på Klampenborgvej ved Fortunen, da han ikke ville vise billet og råbte højt til gene for buschaufføren og de øvrige passagerer. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden, en 36-årig fra København, som blev bedt om at stige ud af bussen, så den kunne køre videre. Patruljen fik herefter en adfærdsregulerende samtale med manden og registrerede hans generalia.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 24.-30. januar 2022