
Feriens frækkeste familiefestival er tilbage! Kom med til Frøsnapperfestival på Frilandsmuseet fra 13. juli til 9. august. Her forvandler vi museet til et levende børneunivers fyldt med teater, leg og sjove historier. Der er plads til at grine sammen, gå på opdagelse og lade fantasien få frit løb.
Oplev friluftsteater baseret på Ole Lund Kirkegaards finurlige bøger, hvor Orla Frøsnapper terroriserer rødderne, Næsehornet Otto bliver tegnet til live, og vi fejrer Carl-Emils fødselsdag. De fortryllende artister fra Cirkus Benito vil også være til stede og sørge for, at både børn og voksne får en uforglemmelig oplevelse med den usynlige hund, sabelslugeren og kanonkongen.
Mellem forestillingerne kan I slå jer løs på markedspladsen, hvor I kan fiske i andedammen, prøve lykkehjulet eller finde en plads i græsset med en is fra det nye ishus eller en madpakke.
Skrallebang! fra 13.-22. juli er et must-see, når Nana Kirkegaard, Ole Lund Kirkegaards datter, optræder med sit koncertshow, der byder på eventyr, musik, leg og rytmik.
Derudover kan I hver dag møde Næsehornet Otto, der går gennem gaden, og deltage i sjove lege og spil på Hjallevad markedsplads, hvor der også er mulighed for at vinde præmier.
Og glem ikke at besøge det helt nye ishus, hvor I kan få en forfriskende is efter en dag fyldt med sjov og leg!
Billetter kan købes online med 10% rabat, og husk at “købe” billet til børn, selvom de altid er gratis. Kom og genoplev de elskede historier fra Ole Lund Kirkegaards univers og vær klar til at møde de nye karakterer i Kalle og Kaptajn Skipper.




