For 20 år siden startede jeg som elev hos Kalle her på Kongevejen. Det var dengang vi kun havde den lille butik, og Bargisen havde tøjbutikken ved siden af, til dem der kan huske det…
Meget er sket siden i Holte Vinlager, både her i butikken, på kædeplan og i vinverdenen generelt.

Holte Vinlager, 25 år

Holte Vinlager i dag er et andet sted end dengang, og vi har udviklet os med alle vores gode kunder, såvel nye som gamle – en ting er dog ikke skiftet ud, da jeg stadig er at finde på Kongevejen 😊

I dag er det dog tit mit gode personale du møder, da jeg ofte sidder på kontoret. Her er tiden bl.a. blevet brugt til at lokke lidt tilskud ud af nogle producenter til mit jubilæum, og det er der altså kommet nogle ret gode tilbud ud af 😉

Derfor fejrer jeg de 20 år med nogle vilde tilbud på 6 forskellige VIN BESTSELLERS gennem årene, 2 super spiritus til Danmarks BILLIGSTE priser, 2 øl og 3 unikke fredagstilbud, hvor jeg også byder på et glas bobler – se annoncen nedenfor.

Ikke alle disse tilbud kan bestilles på nettet, da det er unikke tilbud for Holte (og Virum) butikken, så giv os et kald, kom ned i butikken eller send os en mail – HUSK vi leverer stadig GRATIS ud i lokalområdet i disse corona-tider.