
IKEA byder alle velkommen til en festlig midsommeraften torsdag den 18. juni i varehusets restaurant. Her kan kunderne deltage i en langbordsmiddag, der hylder den svenske sommertradition midsommer.
Midsommer er en kærkommen anledning til at fejre lyset, fællesskabet og de lange sommeraftener med god mad og hyggeligt samvær. Menuen for aftenen vil byde på en række klassiske midsommerretter, som vil blive serveret som buffet eller family style. Gæsterne kan se frem til lækker marineret laks, rejer, kartoffelsalat, kødboller med tyttebær, kartoffelmos og en unik midsommer-inspireret kanelsnegl.
Udover den dejlige mad vil der også være mulighed for at deltage i kreative aktiviteter, hvor man kan lave sin egen midsommerkrans. “Vi glæder os til at bringe en af de mest ikoniske svenske sommertraditioner til live i vores varehuse og invitere danskerne til en hyggelig aften med god mad og fællesskab,” siger Lasse Møller, Food Commercial Leader i IKEA.
Billetter til arrangementet kan købes nu i varehusene og på IKEA.dk. Gå ikke glip af denne mulighed for at fejre midsommer på en helt særlig måde!
Dato: 18-06-26
Sted: IKEA




