Et pilotprojekt skal med støtte fra Energistyrelsen udvikle en model for, hvordan en dansk havvindmøllepark kan få forlænget sin levetid med op til flere årtier. Genbrug og restaurering er nøgleordene i projektet, hvilket både sparer produktion og materialer – og glæder Københavns overborgmester, Lars Weiss.
Siden 2001 har de 20 vindmøller, der står i en blød bue på Middelgrunden ud for København, været et grønt vartegn for hovedstaden. Og for besøgende, der er ankommet fra havet eller luften, har de været et udstillingsvindue for dansk vindteknologi.
Møllerne på Middelgrunden er nogle af de første havvindmøller, der blev sat op i danske farvande. Derfor er de også nogle af de første, der nærmer sig sin udløbsdato. Nu har HOFOR – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab imidlertid søsat et projekt, der skal sikre, at de også bliver de første danske havvindmøller, der får en livsforlængende behandling.
“Vindmøllerne på Middelgrunden har i næsten 20 år været en påmindelse om, hvad vi gør for at mindske vores påvirkning af miljø og klima. Derfor er jeg glad for, at HOFOR arbejder på at sikre, at møllerne i mange flere år kan fortsætte med at levere CO2-neutral strøm til hovedstaden og være et symbol for København og for den grønne omstilling i Danmark. Vi har tårnhøje ambitioner for vindenergi i København – og er langt fremme i planlægningen af yderligere to havvindmølleparker i Øresund,” siger Københavns overborgmester, Lars Weiss, og tilføjer:
“Jeg håber, at erfaringerne med genanvendelse og levetidsforlængelse fra dette projekt også kan komme i spil i andre vindmølleparker, så de kan holde længe og medvirke til at begrænse vores CO2-aftryk.”
Bidrager til endnu lavere CO2-udledning
I første omgang er det én af vindmøllerne, der bliver udpeget som pilotprojekt. Men hvis det går godt, er det meningen, at den samme model skal anvendes på i hvert fald de 10 af vindmøllerne, som HOFOR ejer. Andre vindmølleparker kan også tænkes at få gavn af erfaringerne. Mest oplagt er dog, at Middelgrundens Vindmøllelaugs 10 vindmøller bliver tænkt med, hvis pilotprojektet falder positivt ud.
Pilotprojektet er så relevant og nyskabende, at Energistyrelsen har valgt at bidrage økonomisk med midler til restaureringen fra EUDP – det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram.
Det glæder Jan Kauffmann, direktør for økonomi og forretning i HOFOR, at der er kommet tilsagn om økonomisk støtte fra Energistyrelsen, og at pilotprojektet nu er skudt i gang.
“Danmark satser i stigende grad på havvindmølleparker. Men vi ved, at de har en begrænset levetid på cirka 25-30 år. Hvis vi kan udvikle en god model for, hvordan havvindmøller kan få forlænget, måske endda fordoblet, deres levetid, vil det virkelig været et godt bidrag til den grønne omstilling. Den CO2, der bliver udledt i forbindelse med vindmøller, bliver jo udledt i forbindelse med, at de bliver fremstillet og opført. Så ved at genbruge og restaurere kan vi bringe CO2-udledningen fra havvindmøller endnu længere ned,” siger Jan Kauffmann.
Genbrug og restaurering af ‘nacelle’
Det er ingeniørvirksomheden R&D, der sammen med HOFOR udvikler og afprøve modellen for restaurering af Middelgrundens havvindmøller.
“Planen er at genbruge så meget som muligt. For eksempel er der formentlig stadig mange gode år i møllernes fundamenter og tårne. Det er primært den såkaldte ‘nacelle’ i toppen, hvor teknikken sidder, og hvorpå vingerne er monteret, der bliver slidt efter et par årtiers funktion i al slags vejr,” forklarer Peter Søgaard Winther, der er områdechef for levetidsforlængelse hos ingeniørfirmaet R&D A/S, og fortsætter:
“Vi går nu i gang med at undersøge, hvor slidte møllerne er, og i hvilket omfang vi kan genbruge de eksisterende dele, eventuelt med udbedring af skader. Derefter er planen at finde en velegnet nacelle som erstatning for den gamle. Også her er tanken at genbruge – i stedet for at sætte noget helt nyt op. Der findes et marked for let brugte naceller i for eksempel Tyskland, og vi vil prøve at finde en brugbar nacelle, som vi kan restaurere og reparere, så den bliver så god som ny.”
HOFOR købte de 10 vindmøller tilbage fra Ørsted i 2018 med det formål at forlænge deres levetid. Købet og restaureringen er et led i HOFORs forpligtelse til at bidrage til, at København kan blive verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025.
Historisk baggrund
• De 10 havvindmøller blev i sin tid opført af Københavns Energi, som senere er fusioneret til HOFOR – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
• Møllerne blev i 2003 solgt til energiselskabet Energi E2, der senere blev en del af den virksomhed, som i dag hedder Ørsted. I 2018 købte HOFOR møllerne tilbage fra Ørsted.
• De øvrige 10 havvindmøller i vindmølleparken på Middelgrunden har siden 2001 været ejet af Middelgrundens Vindmøllelaug, der med cirka 8000 andelshavere er blandt verdens største.
Fakta om havvindmøllerne på Middelgrunden
• Vindmøllerne er danskproducerede af typen Bonus 76. De er 105 meter høje og har hver en effekt på 2 MW, så vindmølleparken har en samlet effekt på 40 MW.
• De 20 havvindmøller producerer årligt omkring 90 millioner kWh, hvilket svarer til elforbruget i 30.000 københavnske husstande.
• Møllernes fundamenter består af cirka 1800 tons jern og beton per mølle, mens hver mølle i sig selv består af cirka 250 tons materialer. Derfor kan man spare meget produktion og mange materialer ved at genbruge og restaurere.
• Vurderingen er, at vindmøllernes ‘naceller’ (mølletoppen) kan erstattes med let brugte og restaurerede naceller. Det kan for eksempel være en Vestas model V80.
‘Repowering af Middelgrunden’ er et samarbejde mellem HOFOR og R&D. Pilotprojektet får økonomisk støtte fra EUDP – det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen.
