![Tip | Han cyklede gennem Alaskas øde isvinter: Foredrag kommer til Lyngby [Pressemeddelelse fra Friluftsland]](https://dit-lyngby.dk/wp-content/uploads/2026/08/FRL-2608-1k.jpg)
I starten af året kørte Kenneth Bruun Jørgensen det legendariske Iditarod Trail Race i Alaskas ødemark på sin fatbike. Nu holder han foredrag om det vilde vintereventyr med temperaturer ned til minus 47 grader.
På cykel i Alaskas rå og øde vildmark over frosne floder og søer, isnende bjergpas og store vindblæste snelandskaber møder man en udfordring eller to. Kenneth vil dele sine erfaringer fra turen og fortælle, hvad man gør, når ens fingre fryser til is, eller når cyklens hjul ikke længere kan dreje rundt grundet kulden.
Foredraget finder sted den 8. oktober fra 18:30 til 20:30 hos Friluftsland på Lyngby Hovedgade 49B i Kongens Lyngby. Første del af foredraget er fyldt med gode historier, mens anden del byder på praktiske tips, hvor Kenneth pakker hele cyklen ud og diskuterer de gode og dårlige valg, han traf undervejs.
Der er begrænsede pladser, og det er først-til-mølle-princip, så skynd dig at sikre dig en plads. Billetprisen er 75 kroner, og varigheden er cirka 2 timer.
For mere information om flere events fra Friluftsland, besøg www.friluftsland.dk/events.
Praktisk information
Dato: 08-10-2026
Tid: 18:30-20:30
Sted: Friluftsland på Lyngby Hovedgade




