Just Eat leder efter kollegier i Lyngby, der vil teste platformen og give feedback på oplevelsen. Til gengæld kvitterer takeawayplatformen med alt fra gratis levering til en fest for de studerende. Men man skal skynde sig, for der er allerede stor interesse.

Kollegielivet er ofte præget af sparsom økonomi, fællesspisning og masser af havregryn. Men nu er der mulighed for at supplere havregryn og linser med takeaway og sjove indslag i fælleskøkkenet. Danske Just Eat leder lige nu efter kollegier i Lyngby, der vil være testere af platformen.
Som tak vil leveringstjenesten sørge for merchandise, fri levering, vouchers og en stor fest for kollegiet som tak. For Trine Faber handler det både om at lære noget af – men i høj grad også at komme tættere på – den yngre målgruppe, og gøre hverdagen lidt sjovere for de studerende. “Vi udvikler hele tiden på vores app for at tilbyde de rigtige features og produkter – og her er den yngre målgruppe helt afgørende.
Så hvis vi kan lære noget af deres indsigt og samtidig give dem en god oplevelse i hverdagen, er det et stort win-win,” siger Trine Faber, Head of Marketing for Just Eat Danmark, der har sat initiativet i søen. Vil have op til 3.000 studerende med på bølgen
Just Eat har allerede haft de første møder med interesserede kollegier og forventer, at der er et samarbejde på plads med 5-10 kollegier inden årets udgang. De studerende får vouchers til at bestille og en masse merchandise som man kan få brug for på et kollegie. Og hvis de leverer feedback til Just Eat om deres oplevelser, kan de vinde yderligere præmier.
De heldige kollegier modtager til sidst en eventpakke med gavekort og Just Eat+ abonnementer. Udover den gode feedback håber Just Eat at skabe nye ambassadører blandt de studerende. “Den unge målgruppe er meget vigtig for os, for de tegner fremtiden.
Det skal vi lytte til og lære af. Vi vil gerne støtte hverdagens fede fællesskaber og det er en del af vores DNA at være helt tæt på de lokale samfund. Så vi håber, at der er rigtig mange interesserede,” siger Trine Faber. Hvis man bor på kollegie i Lyngby og også gerne vil være testkollegie, kan man skrive til Just Eat på info@just-eat.dk . Så kan det være, at man bliver blandt de heldige kollegier.





