Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HiFi Klubben i Lyngby inviterer til gratis intimkoncert i mørke

november 13 19:00

Onsdag den 13. november inviterer HiFi Klubben i Lyngby til en gratis intimkoncert. Når synet fjernes, skærpes hørelsen, og for at skabe en særligt intens oplevelse foregår koncerten i fuldstændigt mørke.

 

På gourmetrestauranter i europæiske storbyer kan gæsterne få åbnet sanserne helt op ved at spise i mørke. Og måske kender du selv oplevelsen af, at alle lyde omkring dig virker kraftigere og står knivskarpt, hvis du går gennem en mørk skov sent om aftenen. Når én af vores sanser fjernes, skærpes indtrykkene nemlig fra de resterende, og oplevelserne intensiveres.

 

Netop for at finde ind til den helt intense lydoplevelse inviterer HiFi Klubben i Lyngby til LISTEN IN THE DARK onsdag den 13. november klokken 19.00. Her giver Susanne Heralvsdottir en koncert i fuldstændigt mørke, hvor lyden er i centrum, og fokus bliver 100 procent på musikken:

 

– Vi vil give publikum en særligt fokuseret oplevelse, hvor de kan give sig hen til musikken, der får den fulde opmærksomhed. Vi er simpelthen i stand til at lytte bedre og mere intenst, når der ikke er nogen synsindtryk at forholde sig til. Helt konkret skruer vi ned for lyset, og alle får en natmaske for øjnene, så de absolut intet kan se. Vi sørger også for, at alle mobiltelefoner er slukkede, så der ikke er nogen forstyrrende elementer, siger Sanne Ernst Christensen, der er ansvarlig for LISTEN IN THE DARK hos HiFi Klubben.

 

Lyt som du gjorde engang

LISTEN IN THE DARK ligger i forlængelse af HiFi Klubben kampagne, LISTEN LIKE YOU NEVER GREW UP. Når man er barn, reagerer man helt spontant på musikken – man bruger fantasien, skråler med på sangene og hopper og danser rundt i stuen. Og den umiddelbare spontanitet skal man Ifølge HiFi Klubben også have lov til at udleve som voksen.

 

– Ved at invitere til mørklagte intimkoncerter indbyder vi folk til at give slip og lade sig opsluge af musikken. Det er naturligvis på en helt anden måde, end når man smider alle hæmninger og danser til musikken, som var man barn igen. Men begge er oplevelser, hvor vi skal give os hen til det at lytte, give musikken plads og lade os bevæge, fortæller Sanne Ernst Christensen.

 

Praktisk information

LISTEN IN THE DARK løber af stablen hos HiFi Klubben på Lyngby Hovedgade onsdag den 13. november. Dørene åbner klokken 19.00. Der skal reserveres plads på forhånd. Efter først til mølle-princippet kan alle interesserede tilmelde sig gratis via dette link.

Del på de sociale medier

Detaljer

Dato:
november 13
Tidspunkt:
19:00
Hjemmeside:
https://www.hifiklubben.dk/events/listeninthedark/

Sted

HiFi Klubben
Lyngby Hovedgade 40
Lyngby, 2800 Danmark
+ Google Maps
Del på de sociale medier