Torsdag den 14. juli vendes den midlertidige ensretning på Lyngby Hovedgade som en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes byrumsforsøg.

Arbejdet med at ombygge krydset mellem Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej er godt i gang. Mens arbejdet står på, gennemfører Lyngby-Taarbæk Kommune et byrumsforsøg på Lyngby Hovedgade, hvor en række parkeringspladser i den østlige side er inddraget til udvidet opholdsareal med blandt andet udeservering og fællessang-arrangementer.

Den midlertidige ensretning vender Som et led i byrumsforsøget bliver den midlertidige ensretning af Lyngby Hovedgade fra den 14. juli vendt om, så kørselsretningen fremover bliver fra Nørgaardsvej til Toftebæksvej.

Du kan læse mere om vendingen af den midlertidige ensretning og byrumsforsøget på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside. 

Følg byggeriet på vores hjemmeside Husk, at du altid kan følge byggeriet på dinletbane.dk/lyngby, som vi løbende opdaterer med information om arbejdet. På kortet på hjemmesiden kan du se, hvor vi arbejder i øjeblikket, og du kan klikke dig videre til nærmere information om de enkelte arbejder, arbejdstider og byggeaktiviteter. Du kan også læse meget mere om letbanen og dens betydning for området langs Ring 3.

Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte os på info@dinletbane.dk eller 7242 4500.