
Er du mellem 8 og 12 år, og har du lyst til at være en del af noget spændende? Så har du nu muligheden for at deltage i børnepanelet til Faglitterær Festival, som finder sted i Lyngby.
Panelet vil være med til at planlægge og afvikle et oplæg med forfatter og biolog Vicky Knudsen på festivaldagen, der løber af stablen lørdag den 3. oktober 2026. For at deltage skal du kunne være med til alle tre møder:
- Torsdag den 10. september fra kl. 16.00 til 17.15
- Torsdag den 1. oktober fra kl. 16.00 til 17.15
- Lørdag den 3. oktober (festivaldagen) fra kl. 13.00 til 14.30
Årets tema er HELTE OG SKURKE, og vi lover en festivaldag fyldt med spændende indhold, hvor vi dykker ned i det gode, det grusomme, det mystiske og det sjove.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Børnepanelet er kun for børn, mens voksne er velkomne til at vente i biblioteket.
Vi glæder os til at se mange engagerede børn til en sjov og lærerig oplevelse!
Dato: 10-09-2026
Tid: 16:00-17:15
Sted: Stadsbiblioteket i Lyngby




