Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet Nov 26, 2018-Dec 04, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Butikstyveri, Lyngby
Klokken 15.50 anmeldte personalet fra Lyngby Storcenter, at de tilbageholdte to unge butikstyve, der havde stjålet varer for 2 x 258 kroner.

En patrulje blev sendt til stedet, og da den ene var under 15 år gammel, blev de sociale myndigheder underrettet, mens den anden, en 16-årig ung mand, formentlig kan se frem til en sigtelse for butikstyveri.

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 16-årig dreng fra Gentofte blev klokken 19.30 stoppet i Normal i Lyngby Storcenter. Han havde stjålet to ansigtsmasker fra butikken, hvilket han blev sigtet for.

Lurede på bil, Virum
På Geelsdalen opdagede en 46-årig mand, at der stod to mænd og lurede på hans bil i carporten. Han ringede derfor til politiet, og der blev sendt patruljer til adressen. Efter rundering, også med hund, måtte det konstateres, at de to mænd ikke længere var i området.

De to mænd beskrives som:

A: Mand, 175-180 cm., 20-30 år og slank af bygning. Iført mørk hættetrøje og jakke med refleks på brystet.

B: Mand, 175-180 cm. og slank af bygning. Iført mørk hættetrøje og jakke.

Tyverier fra personbiler, hele Nordsjælland
Siden den 1. december har Nordsjællands Politi modtaget 30 anmeldelser om tyverier fra biler, og i en stor del af tilfældene er det gået ud over biler af mærkerne Mercedes og BMW, hvor gerningspersonerne har stjålet bilernes rat og/eller navigationsanlæg. mens der i nogle få tilfælde “kun” er stjålet løse genstande fra bilens kabine.

Det er politiets formodning, at det er de samme gerningsmænd, som står bag tyverierne af navigationsanlæg og rat.

Kommune Antal anmeldelser om tyveri fra personbil modtaget af Nordsjællands Politi fra den 1. december 2018 til den 4. december 2018 klokken 09.00
Gentofte 10
Lyngby-Taarbæk 1
Furesø 2
Fredensborg 1
Hillerød 9
Hørsholm 1
Rudersdal 5
Gribskov 1

Indbrud, Lyngby

Klokken 15.42 anmeldte en borger fra Lyngby, at der mellem klokken 11.00 og 15.30 havde været indbrud i hendes lejlighed i Lundtofteparken. En nabo havde set to mistænkelige mænd forlade området omkring klokken 14.30, der kan have noget med hændelsen at gøre. De to beskrives som:

A: Mand, lys i huden, cirka 30-35 år gammel, iført grå hættetrøje. B: Mand, lys i huden cirka 30-35 år gammel, iført grå hættetrøje.