Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 2020/10/26-2020/11/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Stjal tøj

Kgs. Lyngby: To kvinder på 27 og 44 fra Nærum og Karlslunde og en 38-årig mand fra Gentofte blev søndag eftermiddag klokken 13.00 taget for butikstyveri i H&M i Lyngby Storcenter, hvor de havde stjålet flere poser med tøj. Den 38-årige mand blev sigtet for tyveriet.

Flygtede fra færdselsuheld

Hellerup: En 22-årig flygtede søndag aften fra et trafikuheld, som skete klokken 22.55 på Lyngbyvej/Brogårdsvej. Her kørte manden ind i en 27-årig cyklist, som ved sammenstødet røg op over kølerhjelmen på den 22-åriges bil. Ud fra bilens registreringsnummer fandt politiet frem til den 22-åriges adresse, hvor han blev truffet og sigtet for overtrædelse af Færdselsloven.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 30. oktober – 1. november 2020

Taget for spirituskørsel

Kgs. Lyngby: En 37-årig mand fra København blev torsdag aften klokken 23.18 taget for spirituskørsel. Manden kom kørende ad Helsingørmotorvejen, da han blev standset, og da alkometertesten viste, at han promille var højere end tilladt, blev han sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve, som skal vise den nøjagtige promille.

Stjal kontanter

Kgs. Lyngby: Onsdag eftermiddag stjal en mand et kontantbeløb fra kasseapparatet hos Palæet Urmager i Lyngby Hovedgade. Tyveriet skete klokken 12.45, mens personalet var i færd med at ekspedere en anden kunde. Tyven beskrives som dansk af udseende, 50-55 år, år, 170-175 cm høj og almindelig af bygning. Han havde sort mellemlangt hår, var lys i huden og iført lyseblå jeans, lang grå frakke og grå hue.

Kørsel uden førerret i påvirket tilstand, Kgs. Lyngby

Klokken 11.56 blev en 42-årig mandlig bilist fra Sydvestsjælland standset og kontrolleret på Helsingør Motorvejen i sydgående retning. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom hans førerret var administrativt inddraget, ligesom han fik narkometeret til at slå ud for cannabis. Manden blev derfor sigtet for begge forhold, og en blodprøve skal nu fastslå den eventuelle grad af påvirkning. Da det ikke var første gang, at manden var blevet standset for en lignende forseelse, blev bilen desuden beslaglagt med henblik på konfiskation.

Butikstyveri, Hillerød

Klokken 15.34 blev det anmeldt fra BR i Slotsarkaderne, at de havde pågrebet en mandlig butikstyv. Da butikstyven var over 18 år gammel og dansk statsborger, kunne butikstyveriet i princippet anmeldes online, men da manden samtidig var udadreagerende, blev en patrulje sendt til stedet, hvor en 29-årig mand fra Virum blev sigtet for butikstyveri.

Spirituskørsel, Kgs. Lyngby

På Helsingørmotorvejen standsede en patrulje klokken 21.20 en 70-årig mandlig bilist fra Taastrup. Her viste et alkometer, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Der venter nu svar fra en blodprøve, som skal fastslå manden eventuelle præcise promille.

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

En 40-årig kvindelig bilist fra Kgs. Lyngby kørte klokken 08.58 ad Lundtoftegårdsvej i nordlig retning, da hun i et kryds påkørte en 63-årig mandlig cyklist fra Gentofte, som krydsede Lundtoftegårdsvej ad Lyngbygårdsvej i vestlig retning. Lyssignalerne i krydset var på tidspunktet for uheldet slukket grundet vejarbejde på stedet.

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men cyklisten blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på hospitalet.

Hastighedskontrol udløste klip i kørekort

Gentofte: Ved en hastighedskontrol søndag mellem klokken 10.15 og 10.40 på Ørnegårdsvej/Lyngbyvej belv der givet 11 sigtelser og 11 klip i kørekortet til bilister, som trådte for meget på speederen.

Kørte ind i kvinde

Kgs. Lyngby: En mandlig bilist påkørte søndag formiddag klokken 10.45 en 33-årig kvinde fra Brønshøj. Episoden skete på Svenskevej ved Hjortekærporten, hvor kvinden stod og ventede på sin kæreste. Hun stod i en parkeringsbås og det blev den mandlige bilist, ifølge kvindens forklaring, så sur over, at han kørte ind i hende og bagefter kørte væk fra stedet. Kvinden blev ramt på det ene ben, men kom ikke alvorligt til skade. Nordsjællands Politi er i besiddelse af registreringsnummeret på den bil, som manden kørte i.

Nedløbsrør stjålet

Klampenborg: Otte-ti meter nedløbsrør i kobber er mellem fredag klokken 12.00 og søndag klokken 12.30 blevet stjålet fra Taarbæk Kirke på Edelslundsvej.

Butikstyv i Magasin

Kgs. Lyngby: En 19-årig ung kvinde fra Odense blev søndag eftermiddag klokken 14.54 taget for butikstyveri i Magasin. Kvinden blev opdaget af en butiksvagt, og da hun ikke var videre samarbejdsvillig, blev politiet tilkaldt.

Butikstyv påkørte mand

Kgs. Lyngby: En butikstyv påkørte søndag aften klokken 18.18 en 75-årig mand fra Lyngby. Den 75-årige havde stillet sig i vejen for tyven, som netop havde stjålet varer i Netto på Lystoftevej. Den 75-årige blev ramt på benet og blev efterfølgende kørt til undersøgelse på skadestuen.