I Lyngby-Taarbæk Kommune har vores entreprenør, Per Aarsleff A/S, sørget for at sætte lidt særpræg og pynt på den midlertidige støttemur, som omkranser arbejdet med at bygge indkørslen til den kommende letbanetunnel ved viadukten under S-banen og Lyngby Omfartsvej.

Kulør på, foto: Letbanen

Entreprenør og graffitikunstner står bag værket
Ved støttemuren har Per Aarsleff A/S nemlig fået graffitimaleren, Stine Hvid Illustrations, til at give muren lidt farver og liv. Hun har også tidligere været med til at male kunstværker på de grønne hegn under metrobyggeriet af M3 Cityringen.

Værket viser bl.a. de kommende letbanetog med den karakteristiske grønne farve og en dreng i det genkendelige orange tøj, som leger med en gammel sporvognsmodel. På den måde viser værket, hvordan fortiden møder fremtidens letbane. Værket viser desuden letbanetog, som har kurs mod både Lundtofte i nord og Ishøj i syd, som er vores to kommende endestationer.

Se flere billeder på hjemmesiden
Nu kan man altså få en lille bid af både kunst og fremtidsudsigterne for letbanen, når man kommer forbi hegnet, som vi forventer vil være på stedet frem til starten af det nye år. På vores hjemmeside kan du se flere billeder af værket.

Husk at du altid kan følge byggeriet i Lyngby på dinletbane.dk/lyngby. Hvis du har spørgsmål til letbanebyggeriet, er du altid velkommen til at kontakte os på info@dinletbane.dk eller 7242 4500.