HALDs  SALONER – UDE

”Lille Mølle – et unikt Christianshavnerhjem”

v/Tanya Schlier / Johanne og Ejnar Flach-Bundegaard Fond

Torsdag den 17. september 2020 kl. 14.00 – 16.00

Transport fra Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby

Som noget nyt vil HALDs SALONER en gang imellem tilbyde et ”ud af huset” arrangement til særlige steder i Københavnsområdet, og ofte vil det være med transport includeret i prisen.

Således kan jeg, i samarbejde med Tanya Schlier fra Johanne og Ejnar Flach-Bundegaard Fond byde jer velkommen på Lille Mølle – et unikt Christianshavnerhjem.

Lille Mølle blev i 1669 opført som stubmølle og ændret i 1783 til hollandsk vindmølle.

Lille Mølle, foto: Hald’s Saloner

Lille Mølle blev i 1916 købt af den unge ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard, og Møllen blev hjem for det selskabelige, kreative og rejselystne ægtepar Johanne og Ejnar Flach-Bundegaard, som indrettede det ottekantede møllehus i klassisk nationalromantisk almuestil, tilsat personlige, kuriøse og kitschede fund fra hele verden.

Bag den gule møllefacade gemmer der sig en stor og labyrintisk bolig, fordelt over 5 etager med stuer, værelser, huler og hemmelige rum, vinbryggeri og egen gildesal.

Et væld af begivenheder har fundet sted i huset, og mange spændende personer, dyr og kunstnere har beboet eller besøgt møllen gennem tiden.

Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond har renoveret Lille Mølle – helt i Johanne og Ejnar’s ånd. Lille Mølle er et interiørmuseum – en tidslomme, som vi gerne viser frem.

Kom med indenfor – hør om Lille Mølle’s historie, festerne og gæsterne, og livet set i lyset af det 20. århundredes historie, så spændende at det næsten bliver svært at forlade møllen igen, og som noget helt særligt for HALDs SALONER bliver der serveret kaffe / the og chokolade i ægteparrets spisestue. Arrangementet er ikke egnet for gangbesværede.

I kan se frem til en helt særlig oplevelse

Pris 260,00 kr. (incl. transport fra Frilandsmuseets Restaurant og retur, foredrag, rundvisning og kaffe og chokolade).

Beløbet betales på:

MobilePay 78975 eller Konto 4490-4490367942 eller kontant ved fremmøde.

Tilmelding er bindende senest den 1. september 2020. Først til mølle, da der kun er 24 pladser.

Tlf. 51500782 eller Mail: birgithald50@gmail.com  / www.birgithald.com

Del på de sociale medier