LTK skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om vandmøllen:
Du kan stemme på Danmarks Smukkeste Vandmølle frem til 24. november.
For at sætte fokus på Danmarks allersidste fungerende vandmøller som vigtig kulturarv har organisationen Historiske Huse nomineret 17 vandmøller fordelt over hele landet i konkurrencen “Danmarks Smukkeste Vandmølle” – Lyngby Nordre og Søndre Mølle er blandt de nominerede.
Konkurrencen løber i perioden 11.-24. november – man kan stemme på sin favorit-vandmølle her: https://historiskehuse.dk/stem-paa-danmarks-smukkeste-vandmoelle/.
Vinderen af konkurrencen offentliggøres d. 25. november 2019
Stadsarkivar i Lyngby-Taarbæk Kommune siger Mette Henriksen: “Jeg er utrolig stolt og glad over, at Lyngby Nordre og Søndre Mølle er blevet nomineret til Danmarks Smukkeste Vandmølle. Det giver os en unik mulighed for at formidle historien om Lyngbys møller til en endnu bredere målgruppe. Møllerne langs Mølleåen har både malet korn til mel og fremstillet krudt, kobber og valket stof, – og senere har møllerne udviklet sig til store fabriksanlæg, der fik stor betydning for den tidligste industrialisering i Danmark.”
Læs mere om Lyngby Nordre og Søndre Mølle her: https://stadsarkivet.ltk.dk/lyngby-taarbaeks-historie/moller-og-fabrikker-ved-molleaen/lyngby-molle
Lyngby Nordre Mølle
Pressemeddelelse fra Historiske Huse
Skønhedskonkurrence sætter fokus på truet kulturarv:
Danmarks smukkeste vandmølle skal kåres
Ud af de flere tusinde vandmøller, der engang lå spredt over hele landet, er der i dag kun ca. 30 fungerende møller tilbage, som kan fortælle om vandkraftens rige historie. Samtidigt har kommunerne igennem mange år arbejdet for at genoprette vandløb i tråd med EU’s vandrammedirektiv. Men mange steder sker det på bekostning af de gamle vandmøller, selv om vandrammedirektivet giver mulighed for at gøre undtagelser for at passe på kulturarven. Det betyder, at vandstanden mange steder er ændret, eller vandet er ført helt eller delvist uden om fungerende vandmøller, hvorved møllehjul og bygningsdele risikerer at udtørre.
For at sætte fokus på Danmarks allersidste fungerende vandmøller har organisationen Historiske Huse nu nomineret 17 vandmøller i konkurrencen “Danmarks Smukkeste Vandmølle.” Danskerne kan stemme på deres favorit vandmølle i perioden 11.-24. november 2019 på historiskehuse.dk, hvor man også kan se en film, der præsenterer alle mølleanlæggene. Vinderen offentliggøres den 25. november. Konkurrencen er støttet af Realdania og Brebølfonden.
“Konkurrencen skal vise danskerne de fantastiske mølleanlæg og samtidig sætte fokus på behovet for at kommunerne passer på dem og sikrer den vandtilførsel, som er nødvendig for vandmøllernes bevaring. De meget få velfungerende vandmøller, vi har tilbage, er levende kulturarv, som fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. De kan ikke genskabes, hvis først de tørrer ud og går til grunde,” siger Birthe Iuel, præsident for Historiske Huse. Hun fortsætter:
“Det er helt afgørende, at vi benytter de muligheder, der ligger i fx EU’s vandrammedirektiv for at gøre undtagelser af hensyn til kulturarven og sikre vandtilførslen til disse steder. Med kåringen af Danmarks Smukkeste Vandmølle håber vi at sætte fokus på alle de enestående steder, vi risikerer at miste, hvis ikke de får tilført vand,” understreger Birthe Iuel.
Alternativ energi gennem tusind år
Korn, geværer, krudt, pap, tekstiler og strøm. Landskabet i Danmark har siden 900-tallet været præget af vandmøller og fra 1600-tallet har de haft afgørende betydning for den første industriproduktion. Vandmøllerne i Danmark har helt frem til 1900-tallet skabt og forarbejdet en lang række produkter og skabt velstand ved at udnytte de stærke kræfter i vores vandløb. Valdemar Atterdag proklamerede i 1300-tallet, at ingen åer måtte løbe i havet uden at have gjort landegavn. Senere blev mølleerhvervet stærkt reguleret og beskattet som et værdifuldt aktiv for samfundet. En kornkværn drevet af vandet kunne i nogle tilfælde erstatte 100 mands arbejde, og vandmøllerne er således ikke bare smuk kulturarv, men også en del af fortællingen om den teknologiske udvikling i Danmark.
Vandet der forsvandt
EU’s vandrammedirektiv, som kommunerne igennem mange år har arbejdet for at implementere, skal bl.a. sikre, at fisk kan bevæge sig op af vandløb og yngle. I flere tilfælde har det betydet, at man har ført vandet helt eller delvist uden om fungerende vandmøller eller ændret vandstanden, så møllerne mister vandet. Men uden vand går møllehjulene til, ligesom udtørring kan skade de bygningsdele, der normalt står i vand. Derudover overlever møllerne kun, hvis der er frivillige og besøgende omkring dem. Og de frivillige, som også ofte laver en stor del af vedligeholdet, mister interessen, hvis ikke møllen kan køre – i det mindste noget af tiden.
En gruppe bestående af både politikere, museumsfolk og ejere har igennem et stykke tid arbejdet sammen for at sikre denne del af vores kulturarv. Herunder medlem af Folketinget for partiet Venstre (V) og formand for Folketingets Kulturudvalg, Bertel Haarder. Og konkurrencen om Danmarks Smukkeste Vandmølle er ifølge ham en god måde at oplyse om den uerstattelige kulturarv, som vandmøllerne repræsenterer:
“Vandmøllerne er vores ældste industriarv og afgørende for forståelsen af vores historie. Der er mange ildsjæle, der arbejder på at passe på de sidste vandmøller i Danmark. Men det er samtidigt helt afgørende, at man ude i kommunerne er opmærksom på at sikre vand til de meget få fungerende møller, som vi er så heldige stadig at have tilbage,” siger Bertel Haarder.
