DTU skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om modermælk:

Forskere identificerer centrale transportproteiner, som bidrager til at skabe sunde tarmbakterier i børns første leveår.

Sukkerforbindelser i modermælk spiller en afgørende rolle i udviklingen af sunde tarmbakterier hos spædbørn og bidrager til modningen af deres immunsystem. I et nyt studie udarbejdet i samarbejde mellem DTU og Kyoto University, Japan, præsenterer forskerne en metode til at identificere proteiner, der fungerer som transportører af næringsstoffer fra modermælk til en vigtig gruppe af bakterier i spædbørns tarme.

Proteinerne transporterer sukker fra modermælken, såkaldte oligosaccharider eller HMO’er, som giver næring til bifidobakterier, der associeres med udviklingen af et godt helbred.

”Vores opdagelse gør det muligt, at skabe en klar forbindelse mellem typen af sukker i modermælken og tilstedeværelsen af sundhedsfremmende bakterier i spædbørns tarme. Men det afgørende nye i vores forskning er, at vores metode gør det muligt at identificere, hvilke sukre der er de bedste på menuen over mikrobiota-gavnlige tarmbakterier i modermælken”, siger professor Maher Abou Hachem fra DTU Bioengineering, som har udført studiet i samarbejde med professor Takane Katayama fra Kyoto University..

“Vores forskning vil kunne udnyttes af producenter af modermælkserstatning til at syntetisere nye sukkerstoffer, som kan sikre, at børn der ikke bliver ammet får de samme gode sukre, som børn der opfostres på modermælk..”

Maher Abou Hachem, professor

Maher Abou Hachem mener, at den nye forskning vil kunne udnyttes af producenter af modermælkserstatning til at syntetisere nye sukkerstoffer, som kan sikre, at børn der ikke bliver ammet, får de samme gode sukre, som børn der opfostres på modermælk.

Forskningen om humant mælkesukker er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science Advances og er udført i et bredt samarbejde mellem forskere med ekspertise inden for mikrobiologi, protein- og kulhydratkemi og bioinformatik. Den del af undersøgelsen, der involverer analyser af afføringsprøver og modermælk fra mor/barn-par og en kontrolgruppe af voksne, er blevet udført i Japan, mens de molekylære beskrivelser af transportproteinerne og deres HMO-præferencer er blevet udført i Danmark.

Etableringen af børns tarm-mikrobiota starter ved fødslen og udvikler sig, indtil barnet er to-tre år. I dette tidsrum, før modning af immunsystemet, kan der forekomme store ændringer i tarmens mikrobiota. Når barnet er vænnet fra modermælk er barnets immunsystem programmeret med en bestemt struktur i tarmmiljøet, som barnet bærer med sig hele sit voksne liv.

Maher Abou Hachem fremhæver, at der er solid dokumentation for, at bifidobakterierne spiller en vigtig rolle i udviklingen af en sund tarmmikrobiota hos børn. Et veludviklet bakteriesamfund i spædbarnsalderen reducerer risikofaktorerne for immun- og metabolske lidelser såsom allergi, astma, diabetes, fedme og en række andre sygdomme.

”Det er vigtigt at etablere den rigtige tarmmikrobiota tidligt i barnets liv. Omvendt er faktorer, der forstyrrer udviklingen af den rigtige mikrobiota, forbundet med livslange konsekvenser for sundhed. Hvis vi får de forkerte organismer fra det tidlige liv, vænnes til dem, og de accepteres som en del af mikrobiotaen, vil det være meget vanskeligt at genvælge de normale og sundhedsfremmende bakterier bagefter, ”siger Maher Abou Hachem.

 

Del på de sociale medier