Mode og trends skifter hele tiden, og det kan være svært at følge med. Det, der var in sidste sommer, kan være yt denne sommer. Omvendt er der trends, der hænger ved år efter år. Mister du af og til overblikket over, hvad du skal opgradere din garderobe med, og hvad du kan give videre til genbrug? Det er en stor hjælp af følge med i diverse nyhedsfeed, onlinemagasiner og modemagasiner. Men hvis du gerne have en hurtig temperaturmåling på den seneste mode og de nye trends i Danmark de kommende sæsoner, så læs mere i dette blogindlæg.

Hvilke farver skal du gå efter?
En af de trends, der altid er værd at holde øje med, er farver. Hvid, sort og er sikre vindere i garderoben hvert år, mens andre farvers popularitet er meget svingende. I 2019 kan du dog være sikker på, at blå og gule nuancer er trendy. Måske er du typen, der glædeligt iklæder dig sprudlende farver. Men det kan også være, at det for dig lyder skræmmende at trække i en gul nederdel.

Det er helt sikkert, at der hvert år er en ny type print, der er et must i garderoben. Pressefoto

Uanset hvad kan du hoppe med på trenden ved at integrere farven mere eller mindre diskret. Er du til sorte jeans eller jakkesæt, kan du sætte lidt kulør på med en gul T-shirt. Er du mere modig, kan du skifte det klassiske, sorte sæt ud med et blå et af slagsen. Det er imidlertid ikke kun kvinders garderobe, der skal have lidt farve. Mænd kan ligeledes tage trenden til sig de kommende sæsoner.

Pift outfittet op med print
Det er helt sikkert, at der hvert år er en ny type print, der er et must i garderoben. De seneste par år har det især været dyreprint såsom de karakteristiske leopardprikker i forskellige farvenuancer, der har hersket i modebilledet. Derudover er de klassiske tern et print, der vender tilbage gang på gang. Kjoler, nederdele, skjorter og T-shirts i blomstrede mønstre er ligeledes en trend, der har prydet i modebutikkerne. Det er også tilfældet denne sæson og kommende sæsoner.

Er du ligeså skeptisk overfor blomsterprint og andre motiver som den gule farve? Så kan du på også her hoppe med på trenden på en mere diskret måde. Vælg eksempelvis leopardprint i brune, naturlige nuancer, eller vælg en T-shirt med blomsterprint fremfor en kjole. Fordelen ved at vælge prints er, at det er en af de letteste måder at sætte dit personlige præg på outfittet.

Find dine sneakers frem
En modetrend, dine fødder formentligt er ret glade for, er sneakers. Ikke nok med at sneakers har været fast inventar i modebutikkerne i en årrække og vil være det fremover, er sneakers yderst behagelige at gå rundt i. En modetrend, der er behagelig – det kan kun være win-win. Sneakers fås i et utal af varianter, mærker og farver. Derfor kan du nemt tilpasse trenden til din personlige stil. Det er især chunky sneakers, der er populære, men holder du dig til de mere enkle styles, er du stadig med på trenden.