Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 12-20. februar 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri fra byggeplads, Lyngby

Lørdag kl. 0304 anmeldtes fra en byggeplads på Lundtoftegårdsvej, at der netop var observeret tre personer, der var kravlet over hegnet til en byggeplads på stedet.

Patruljer til stedet, hvor de traf to mænd i alderen 25 og 35 år, begge rumænere, der blev anholdt og indbragt til stationen.

De blev begge fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Butikstyve, Lyngby

Kl. 1552 anmeldtes fra et supermarked i Lyngby Storcenter, at man har tilbageholdt to butikstyve , der har stjålet parfumer, deodoranter og anden kosmetik for et større beløb.

Patrulje til stedet, hvor de overtog de to anholdte rumænske mænd i alderen 25 og 36 år, der begge blev taget med på stationen.

Brand, Lyngby

Kl. 0746 anmeldtes brand i et skur på en adresse på Kulsviervej.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket men skuret blev brandskadet.

Brandårsag var varm aske i en skraldespand, der stod placeret op ad skuret, hvorfor dette var blevet antændt.

En 62 årig mandlig beboer blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Brand, Lyngby

Søndag kl. 2114 anmeldtes røglugt fra en lejlighed på Lyngvej.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor man skaffer sig adgang til lejligheden og får slukket ilden i soveværelset. Stedet sodskadet. Brandårsagen skal findes ved tekniske undersøgelser.