Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 140916-210916. Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk

Tricktyverier, Lyngby, Hørsholm, Stenløse, Virum og Gentofte. Tidspunkt: 19/09-2016. Kl. 1233 anmeldte en 26 årig kvinde fra Søborg, at hun på Lyngby S-togsstation stod ved døren til toget, der netop var ankommet, da A rettede henvendelse til hende  og tiltalte hende på gebrokkent dansk. I det samme blev hun nærmest skubbet ind i toget af tre andre personer, medens A nærmest spærrede for indgangen. A og de tre personer forlod efterfølgende toget inden det kørte. Efterfølgende opdagede hun, at hendes pung var stjålet  og hun fik oplyst, at man forgæves havde forsøgt at hæve på hendes dankort.

Gerningsmanden beskrives som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 40-45 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Gik hjulbenet, brune øjne, gule tænder, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort vindjakke, blå jeans.

Kl.1328 anmeldtes en 88 årig kvinde fra Rungsted, at hun kort forinden kørte på cykelsti på Alsvej i Hørsholm, da hun blev standset af A og B, hvor A opholdt hende, medens B stjal hendes pung fra en taske. Gerningsmændene beskrives som:

A: Kvinde, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-20 år, ca. 155 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Smalt ansigt, Talte: Dansk med accent.

B: mand.

Kl. 1348 anmeldte en 69 årig kvinde fra Veksø, at hun efter at have handlet i supermarked i Stenløse Centret, stod på p-pladsen da A rettede henvendelse og bad hende om at skrive en adresse ned på et hospital. Efterfølgende opdagede hun at hendes dankort var stjålet og at der var hævet et større beløb på det. Hun beskrev gerningsmanden som:

A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-35 år, ca. 180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Rundt ansigt – bar sorte briller, Talte: Engelsk, Iført: Kongeblå jakke, ternet skjorte og cowboybukser, Medbragte: mobiltelefon og blok.

Kl. 1407 anmeldte en 80 årig kvinde fra Virum, at hun netop var kørt ind i sin indkørsel på Ingvar Hjorts Vej, da A og B rettede henvendelse til hende og spurgte om vej til en renseri på Frederiksberg. Kvinden fandt dette mistænkeligt og afviste dem, men opdagede efterfølgende, at hendes dankort var stjålet fra en pung i hendes taske, der stop på forsædet af bilen. Der var hævet et beløb i en hæveautomat. Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, rumænsk/østeuropæisk af udseende, i 40’erne, 175-180 cm høj, mørkt hår. Iført sort jakkesæt af billig kvalitet, Medbragte et sort stykke karton, som han havde foldet sammen, indeni i denne var der et visitkort fra et renseri på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg.

B: Mand, rumænsk/østeuropæisk af udseende, i 30’erne, ca. 165 cm høj, muligvis iført ternet skjorte. Kl. 1615 anmeldte en 86 årig kvinde, at hun kort forinden havde været ude at handle og derefter gik ind i sin opgang på Gentoftegade, da hun blev kontaktet af A, der spurgte efter en tandlæge. B der fulgte med råbte op, alt imedens hendes dankort blev stjålet. Hun blev efterfølgende kontaktet af sin bank, der oplyste, at der var hævet et større beløb på hendes konto. Gerningsmændene beskrives som:

A: Kvinde, Romansk af udseende, 30-40 år, 155-160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: romatype, Iført: mørkt/sort tøj med nogle farvepletter.

B: Mand, Romansk af udseende, 30-40 år, ca. 160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: dårlig mundhygiejne (dårlige tænder).

Tricktyveri, beboelse, Plovvej i Kgs Lyngby. Tidspunkt: 16/09-2016. Anmeldt kl 1833. Mand, dansk af udseende og dansktalende rettede henvendelse og oplyste han var fra hjemmeplejen og beboeren skulle i bad. Forurettede der er lettere dement gjorde som manden sagde, men da han kom ud af badeværelse var manden væk og lejligheden gennemrodet og skabe, skuffer stod åbne. Stjålet bl.a smykker. Forurettedes datter havde kontaktet hj.plejen og de havde ikke haft ansat derude.

Tyveri, tricktyveri på gadeplan – Ulrikkenborg Plads, Kgs. Lyngby. Tidspunkt: 18/09-2016. Anmeldt kl 1853. Forurettede var blevet opsøgt at to udlændinge, der spurgte hende om vej. Hun kunne ikke forstå sproget. Pung stjålet fra lomme. Signalement:

A. Mand, østeuropæisk udseende, ca. 30 år, ca. 170 cm, kort lyst hår, talte gebrokkent dansk og engelsk, alm. af bygning, lyst tøj, gjorde brug af mobiltelefon.

B Mand, østeuropæisk udseende, ca. 30 år, ca. 170 cm, kort lyst hår, alm. af bygning, lyst tøj.

Tricktyveri, beboelse, Bredebo i Kgs Lyngby. Tidspunkt: 15/09-2016. Anmeldt kl 1430. Forurettede havde været i Netto i Brede og betalt med Dankort og hun gik direkte hjem og her sneg en mand sig med ind. Han spurgte på uforståeligt engelsk efter en skrædder og viste hende et kort. Herunder blev hendes Dankort stjålet og der blev efterfølgende hævet 15000 kr.