Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 200916-280916. Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk

Tricktyveri på gaden – Vintappervej i Kgs. Lyngby. Tidspunkt: 23/09-2016. Anmeldt kl 1947. Den 79-årige forurettede oplyste, at hun havde været i Netto Engelsborgvej 76 2800 Lyngby. Hun havde været udsat for et tricktyveri foran hendes havelåge idet en mand og kvinde spurgte efter vej til et børnehospital samtidig med at de viste et stort kort over Danmark. Forurettede ved ikke hvordan manden og kvinden fik fat i Dankortet og Sygesikringskortet. Hun oplyste, at manden stod i front foran hende, hvor kvinden stod til siden ved hende. Hun var blevet kontaktet af Danske Bank der oplyste, at der var blevet hævet cirka 11.000 tusinde kr.Signalement:

A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 49-53 år, 170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Mørke øjenbryn, Talte: Engelsk, Iført: Hvid skjorte, mørke bukser,, Medbragte: Danmarkskort, Genkendes: Ja, også efter foto.

B: Kvinde, 45-50 år, 165 cm høj, medbragte brun taske.

Udenlandsk butikstyv – Magasin i Lyngby. Tidspunkt: 24/09-2016. Anmeldt kl 1545. Sigtede gik alene rundt i Magasin i herretøjsafdelingen på 1. sal. Sigtede medbragte en lyserød skulder-køletaske af mrk. “Hello Kitty”, der var foret med sølvfarvet metalfolie fra producentens side. Anmelder, der er butiksdetektiv, fulgte sigtedes færden via videoovervågningen.

I “Tommy Hilfiger afdelingen” tog sigtede 2 par jeans forsynet med alarmbrikker, og lagde dem i den medbragte taske. Da sigtede gik gennem alarmstanderne ved udgangen blev alarmen ikke aktiveret. Sigtet, der var en 33-årig mand fra Libyen, blev anholdt og fængslet.

Lommetyveri. Lyngby. Tidspunkt: 21/09-2016. Kl. 0940 anmeldte en 41 årig mand fra Holland, at han på vej ud til toget på Lyngby Station, havde haft en mand gående tæt op ad sig, ligesom manden nærmest var “fulgt ” efter ham. Kort efter opdagede han at hans pung med indhold var stjålet. Intet signalement.

Tricktyverier. Gentofte, Lyngby og Allerød. Tidspunkt: 21/09-2016. Kl. 1224 anmeldte en 63 årig  mand fra Ølsted, at han sad i sin bil på p-plads ved Ikea, Gentofte, da A kom hen til ham og opholdt ham med snak, medens B stjal hans taske, der stod på forsædet. Han beskrev gerningsmændene som:

A: Mand, Dansk af udseende, 17-18 år, ca. 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Kondibukser mørke, blå eller sort langærmet bluse.

B: Mand, ca. 18 år.

Tricktyveri. Kl. 1430 anmeldte en 87 årig kvinde fra byen, at hun kort forinden sad på en bænk ved Bauneporten, Lyngby, da A kom hen til hende og ville give hende en gul kæde og en gul ring, ligesom hun spurgte om vej til hospitalet. Da hun forsvandt manglede hun sin guldring med safir. Gerningskvinden beskrives som:

A: Kvinde, Sydeuropæisk af udseende, 50-60 år, ca. 160 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Sort, Yderligere kendetegn: Mange smykker i hånden, Talte: Fremmedsprog.

Tyveri. Kl. 1452 anmeldte en 89 årig kvinde fra Allerød, at hun gik med sin rollator i Poppelgården, da en mand kom hen til hende og tiltalte hende på et ukendt sprog. Under dette stjal han hendes pung fra tasken, hun havde i kurven på rollatoren.

Tricktyveri. Lyngby, Hørsholm, Stenløse, Virum og Gentofte. Tidspunkt: 19/09-2016. Kl. 1233 anmeldte en 26 årig kvinde fra Søborg, at hun på Lyngby S-togsstation stod ved døren til toget, der netop var ankommet, da A rettede henvendelse til hende og tiltalte hende på gebrokkent dansk. I det samme blev hun nærmest skubbet ind i toget af tre andre personer, medens A nærmest spærrede for indgangen. A og de tre personer forlod efterfølgende toget inden det kørte. Efterfølgende opdagede hun, at hendes pung var stjålet og hun fik oplyst, at man forgæves havde forsøgt at hæve på hendes dankort. Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 40-45 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Gik hjulbenet, brune øjne, gule tænder, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort vindjakke, blå jeans.

Tricktyveri. Kl.1328 anmeldtes en 88 årig kvinde fra Rungsted, at hun kort forinden kørte på cykelsti på Alsvej i Hørsholm, da hun blev standset af A og B, hvor A opholdt hende, medens B stjal hendes pung fra en taske. Gerningsmændene beskrives som:

A: Kvinde, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-20 år, ca. 155 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Smalt ansigt, Talte: Dansk med accent.

B: mand.

Tricktyveri. Kl. 1348 anmeldte en 69 årig kvinde fra Veksø, at hun efter at have handlet i supermarked i Stenløse Centret, stod på p-pladsen da A rettede henvendelse og bad hende om at skrive en adresse ned på et hospital. Efterfølgende opdagede hun at hendes dankort var stjålet og at der var hævet et større beløb på det. Hun beskrev gerningsmanden som:

A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-35 år, ca. 180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Rundt ansigt – bar sorte briller, Talte: Engelsk, Iført: Kongeblå jakke, ternet skjorte og cowboybukser, Medbragte: mobiltelefon og blok.

Tricktyveri. Kl. 1407 anmeldte en 80 årig kvinde fra Virum, at hun netop var kørt ind i sin indkørsel på Ingvar Hjorts Vej, da A og B rettede henvendelse til hende og spurgte om vej til en renseri på Frederiksberg. Kvinden fandt dette mistænkeligt og afviste dem, men opdagede efterfølgende, at hendes dankort var stjålet fra en pung i hendes taske, der stop på forsædet af bilen. Der var hævet et beløb i en hæveautomat. Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, rumænsk/østeuropæisk af udseende, i 40’erne, 175-180 cm høj, mørkt hår. Iført sort jakkesæt af billig kvalitet, Medbragte et sort stykke karton, som han havde foldet sammen, indeni i denne var der et visitkort fra et renseri på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg.

B: Mand, rumænsk/østeuropæisk af udseende, i 30’erne, ca. 165 cm høj, muligvis iført ternet skjorte.

Tricktyveri. Kl. 1615 anmeldte en 86 årig kvinde, at hun kort forinden havde været ude at handle og derefter gik ind i sin opgang på Gentoftegade, da hun blev kontaktet af A, der spurgte efter en tandlæge. B der fulgte med råbte op, alt imedens hendes dankort blev stjålet. Hun blev efterfølgende kontaktet af sin bank, der oplyste, at der var hævet et større beløb på hendes konto. Gerningsmændene beskrives som:

A: Kvinde, Romansk af udseende, 30-40 år, 155-160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: romatype, Iført: mørkt/sort tøj med nogle farvepletter.

B: Mand, Romansk af udseende, 30-40 år, ca. 160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: dårlig mundhygiejne (dårlige tænder).